Efter chefexit på Kronborg: »Vi er nået langt, men der er meget mere, der kan gøres«

Slotschefen på renæssanceslottet Kronborg, Mikael Rasmus Nielsen, har sagt op. Museumsdirektør Rane Willerslev mener, at Kronborg skal fortsætte i slotschefens spor, men at målet endnu ikke er nået.

Kronborg, der ligger i Helsingør, har årligt over 300.000 besøgende gæster, hvoraf størstedelen af dem kommer fra udlandet. Kronborg er en af de syv danske destinationer, der er at finde på UNESCOs verdensarvsliste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mikael Rasmus Nielsen, der er slotschef på Kronborg, har opsagt sin stilling.

Han nåede at være chef på UNESCO-slottet i cirka tre år, men fratrådte posten ved udgangen af december 2020.

»De seneste 20 år har jeg arbejdet med danske slotte og palæer, og det er tid til at prøve noget nyt,« siger Mikael Rasmus Nielsen.

Han forklarer, at beslutningen har været undervejs i omkring et år og blev udløst af et længerevarende sygdomsforløb, der »ændrede synet på tilværelsen«.

»Jeg har ikke fundet et nyt job, men vil i stedet bruge tiden på at tænke mig grundigt om og finde ud af, hvad jeg vil bruge resten af mit arbejdsliv på,« siger Mikael Rasmus Nielsen.

»Jeg synes, jeg stopper på et godt tidspunkt,« siger Mikael Rasmus Nielsen og påpeger, at Jim Lyngvilds kongerække i foråret 2021 skal udstilles på Kronborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Forsømt historie

I sommer kom den nu tidligere slotschef med en opsigtsvækkende melding, da han til Berlingske sagde, at »Kronborg Slot er smukt udefra. Men når gæsterne træder indenfor, kan det hurtigt blive en antiklimatisk oplevelse«.

»Folk er ofte gået skuffede herfra,« lød det fra slotschefen.

Udmeldingen kom i kølvandet på en kritisk kommentar fra Berlingskes daværende kulturredaktør Anne Sophia Hermansen. Grundessensen i kritikken var, at Kronborg havde forsømt sin egen historie som følge af ringe eller ingen formidling.

Mikael Rasmus Nielsen erklærede sig enig i dele af kritikken. Han sagde, at hans vision var at »gøre slottet levende«, hvor publikum i højere grad selv skulle aktiveres under udstillingerne.

»Kronborg skal være et oplevelsescenter a la Den Gamle By i Aarhus eller sågar Eksperimentariet i Hellerup, men med renæssancen som tema. Gæster skal gå rundt på slottet og deltage i værksteder, de skal møde kongens kansler, der styrer riget. Svenskerne skal erklære krig, mens de ser kansleren over skulderen. Hvad gør man? Måske mobiliserer man og søger tilflugt i kasematterne, hvor soldaterne sidder,« lød det.

Mikael Rasmus Nielsen siger nu, at han er nået i mål med mange tiltag på Kronborg, men ikke det hele. Hvis han skal finde noget andet at lave, er det dog »ved at være nu«, siger han.

»Jeg synes, jeg stopper på et godt tidspunkt,« siger han og påpeger, at Jim Lyngvilds kongerække eksempelvis i foråret 2021 skal udstilles på Kronborg. Han nævner også, at vokalensemblet som noget nyt fremover vil opføre renæssancemusik fra Frederik IIs og Christian IVs hof for de besøgende.

Ikke i mål

Direktør for Nationalmuseet, der forvalter Kronborg, Rane Willerslev, skriver i et svar til Berlingske, at den kommende Jim Lyngvild-udstilling bliver »startskuddet til en mere ambitiøs formidling om dansk historie på Kronborg«.

»Gæsterne på Kronborg kan deles op i to. Turisterne og danskerne. Turisterne er den største gruppe, og for dem er Kronborg forbundet med Shakespeares »Hamlet«. Resten af året fokuserer vi på vores danske historie til netop det danske publikum og nysgerrige turister, der vil lære mere om dansk kultur. Her skal vi længere frem i bussen, og derfor har vi siden foråret sidste år engageret os med Jim Lyngvild,« skriver Rane Willerslev.

Rane Willerslev forklarer, at Mikael Rasmus Nielsen i sin tid som slotschef har indført skuespillere, som opfører skuespillet »Hamlet« på Kronborg. Det giver ifølge museumsdirektøren god mening, eftersom »Hamlet«, ligesom Kronborg, repræsenterer renæssancetiden.

»Det er godt stof til formidling af renæssancens verden og velegnet til at fylde oplevelsen af slottets mange tomme rum ud. Derfor er jeg også super glad for den brug af reenactors, som Mikael har startet for at gøre historien levende. Det har været en kæmpe succes blandt turisterne, og vi vil fortsætte i det spor, som Mikael har lagt,« skriver Rane Willerslev.

Museumsdirektøren skriver, at »hvis nogle spørger, om vi er i mål på Kronborg, så er svaret selvfølgelig nej«.

»Vi er nået langt, men der er meget mere, der kan gøres. Der er nogle organisatoriske udfordringer omkring Kronborg, som skal løses. Derfor er vi gået i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen og kommer til at tage fat i andre aktører for at få lavet en ny og stærkere konstruktion omkring slottet.«

Nationalmuseet, som forvalter Kronborg, oplyser, at vicedirektør Erik Als er konstitueret slotschef på Kronborg. Museet forventer at have fundet en ny slotschef til april.