Det Kongelige Teater navngav koreograf i krænkelsessag – nu forklarer de hvorfor

Oplysninger om koreografen Liam Scarletts død har fået folketingsmedlem til at stille spørgsmål om sagen.

Koreograf Liam Scarlett blev 35 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bill Cooper/ROH/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det Kongelige Teater svarer nu på nogle af de spørgsmål, der står tilbage efter et dramatisk forløb, der begyndte, da teatret i april udsendte en pressemeddelelse.

Forestillingen »Frankenstein« måtte aflyses kort før sæsonlanceringen, der skulle finde sted i maj, lød det. Det skete som følge af, at koreografen bag forestillingen – den britiske Liam Scarlett – ifølge teatret havde haft en »uacceptabel adfærd« over for flere personer ansat ved teatret i 2018 og 2019.

Dagen efter pressemeddelelsen blev udsendt af Det Kongelige Teater i april, kunne man læse i nyhederne, at Liam Scarlett var død.

I september skrev Ekstra Bladet om en redegørelse fra det britiske retsvæsen, der viste, at Liam Scarlett forsøgte at begå selvmord mandag den 12. april, og at han døde den 16. april – samme dag, som den omtalte pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater blev sendt ud.

Det fik Peter Skaarup (DF), der er medlem af Folketingets Kulturudvalg for Dansk Folkeparti, til at stille flere spørgsmål til kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), som Det Kongelige Teater hører under. Blandt andet ville han vide, hvad ministeriets rolle var i sagen, og hvorfor Det Kongelige Teater navngav Liam Scarlett og informerede offentligheden om sagen.

»Han får mildest talt en dobbeltstraf ved, at der skiltes så voldsomt med det,« siger Peter Skaarup.

Teatret blev i begyndelsen af 2021 gjort opmærksom på, at flere at teatrets medarbejdere tidligere havde oplevet krænkende adfærd, og derfor gennemførte de »et grundigt forløb for at udrede sagen«, skriver de i svaret til kulturudvalget.

Under forløbet fandt teatret frem til, at forholdene havde »en sådan alvor, at det var uundgåeligt at aflyse den planlagte opsætning«.

Det stod dermed klart i slutningen af marts, at forestillingen helt måtte aflyses, og her havde teatret allerede sendt pressemateriale ud om den forestående sæson til »adskillige eksterne parter« – for eksempel dagbladene – hvor koreografens navn fremgik sammen med oplysninger om forestillingen, skriver de. De vurderede, at de ikke kunne aflyse forestillingen uden at komme med en offentlig begrundelse.

»Stemning af glubske ulve«

Men de argumenter holder ikke, mener Peter Skaarup.

»Det kan simpelthen ikke være rigtigt. Der er jo forskel på, at eksterne parter kan regne ud, hvem det er, og så at sige det til den brede offentlighed. Man behøver vel ikke at angive en person med navns nævnelse – man kan sige, at der er sket noget, som gør, at man bliver nødt til at aflyse,« siger han.

»Det er heller ikke særlig velgennemtænkt at udlevere et sæsonprogram eksternt, hvis man har en undersøgelse i gang, som kan munde ud i en aflysning. Det virker, som om de er blevet grebet af en stemning af glubske ulve, der skal have noget kød efter de her #metoo-forløb og vise handlekraft.«

Men er det ikke op til arbejdsgiveren at vurdere, om han skal have den »straf« at blive fyret?

»Når man får af vide, at en medarbejder har gjort noget, som ikke er i orden, er det selvfølgelig fint, at arbejdsgiveren undersøger det, og at det kan have nogle konsekvenser. Det er op til dem at bestemme. Men det er ikke i orden, at han nævnes ved navn – det er jo en personalesag.«

Liam Scarlett var jo et navn i den branche, så kan man ikke argumentere for, at han er kendt nok til at få anklagerne bragt frem offentligt?

»Nej, det mener jeg ikke er tilfældet. Han er jo ikke kendt i den brede offentlighed – så er det i hvert fald blandt de meget interesserede. Han er ikke landskendt på den måde, og så er der grænser for, hvad man skal lægge ud.«

I samme svar oplyser kulturministeren blandt andet, at ministeriet ikke var involveret i afskedigelsen af Liam Scarlett eller i pressemeddelelsen. Men Peter Skaarup vil gerne høre ministeren om, hvilken praksis der i fremtiden skal være for kulturinstitutioner.

Berlingske har bedt Det Kongelige Teater om en kommentar samt spurgt, om det var en fejl at oplyse Liam Scarletts navn, men teatret har ikke ønsket at kommentere.

I svaret til kulturudvalget skriver teatret, at de ikke var bekendt med »selvmordsforsøg, hospitalsindlæggelse eller død, da pressemeddelelse om aflysningen blev udsendt 16. april 2021 kl. 11.«

»Teatret blev først bekendt med disse forhold først på aftenen 16. april,« skriver de.

Samme dag, som pressemeddelelsen fra Det Kongelige Teater blev sendt ud i april, fortalte teaterdirektør Kasper Holten til Berlingske, at der – så vidt han forstod – primært havde været tale om episoder uden for teatret og ikke i arbejdssituationer.

Liam Scarlett var også i 2020 genstand for en undersøgelse efter anklager om seksuelt krænkende adfærd ved Royal Ballet i London, som førte til, at deres samarbejde ophørte, selvom en intern undersøgelse ifølge The Guardian fandt, at der ikke var »nogle sager at følge, hvad angår studerende ved Royal Ballet School«.

Hvis du har selvmordstanker, er i en anden alvorlig krise eller er pårørende til en person, der er i alvorlig krise, kan du kontakte telefonrådgivningen på Livslinien og få hjælp på 70 20 12 01. Du kan ringe alle årets dage fra klokken 11 til 05. Du kan også få rådgivning via en chat. Chatten finder du ved at klikke her.