Derfor er det værd at bemærke, hvilken trøje Hjulmand har på i aften

Ritualer kan have en gavnlig effekt på elitesportsfolk og andre, der skal præstere i højspændte situationer, men der er også faldgruber, siger Stefano De Dominicis, der er adjunkt ved Københavns Universitet. Simon Makienok, der har spillet på landsholdet, fortæller om sine kampritualer, at de hjælper ham med at fokusere.

»Trøjen var med, og vi vandt igen. Så det kan godt være, at den skal med til Wembley, på trods af at jeg gerne vil være fri for sådan nogle overtroiske ting. Men mon ikke den kommer med på bænken?« spurgte Kasper Hjulmand retorisk under pressemødet efter Danmarks sejr over Tjekkiet i kvartfinalen i  Baku i Aserbajdsjan i lørdags. Fold sammen
Læs mere
Foto: Naomi Baker/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da landstræner Kasper Hjulmand i Bakus smeltende varme i lørdags kom ud til kvartfinalens anden halvleg iført sort, langærmet sweater, kunne man som uindviet godt blive bekymret over, om han mon var blevet syg.

Som indviet kunne man til gengæld blive begejstret, for Danmark har ifølge TV 2 vundet alle de fem landskampe – tre af dem under det nuværende EM – hvor Hjulmand har haft trøjen på.

Alligevel sagde han efter kampen i Baku, at det skyldtes praktiske hensyn, at han trak den sorte trøje over sin hvide polo. Hjulmand prøver nemlig at lade være med at forfalde til overtro, »fordi det er noget pjat«, sagde han ifølge TV 2 på pressemødet efter Danmarks sejr over Tjekkiet i kvartfinalen.

Selvom landstræneren mener, at overtro er noget pjat, så er bestemte ritualer og overtro ifølge fodboldspilleren Simon Makienok meget almindeligt i professionel fodbold, som han har spillet i Danmark, Italien, England, Holland og Tyskland. Makienok spiller nu i den ikoniske tyske klub FC St. Pauli, og han har også spillet seks landskampe for Danmarks A-landshold.

»Jeg vil mene, de fleste fodboldspillere har et eller andet de gør i forbindelse med kampe, som nok vil kunne betegnes som overtro. Det kan være at de skal slå korsets tegn, inden de træder ind på græsset, eller at de snører deres støvler på en bestemt måde,« siger Simon Makienok, som også selv har nogle ritualer, som nogle måske vil synes er pudsige.

Dem vender vi tilbage til.

Her var Simon Makienok i aktion mod Georgien i 2013. Han skal se onsdagens semifinale derhjemme, fortæller han i telefonen fra Hamborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Ph.d. i psykologi og adjunkt ved Københavns Universitet, Stefano De Dominicis, giver Makienok ret i, at rutinerne er udbredte. Men han advarer også mod, at de kan tage overhånd.

»Mange elitesportsudøvere har helt faste rutiner, som er gavnlige – altså at de på kampdagen vågner op på samme tidspunkt, spiser det samme og træner på en bestemt måde. Den slags ritualer er gavnlige for, at de kommer ind i den rigtige tankegang, der gør dem i stand til at performe bedst muligt,« siger Stefano De Dominicis.

Stefano De Dominicis nævner blandt andet, at Usain Bolt altid veksler mellem opvarmning og samtaler med fans, inden han skal konkurrere, at Michael Phelps tager hovedtelefoner på, inden han skal svømme, og at den legendariske motorcykelkører Valentino Rossi altid steg på sin motorcykel fra venstre side.

»Det er, som når superhelte tager deres maske på – evnerne er de samme, men de kommer i det rette humør, den rette tilstand, kan koncentrere sig bedre. Og det har endda indflydelse på fysiologien. Kroppen bliver simpelthen parat, fordi hjernen er parat. Ritualer som at tage en bestemt trøje på kan derfor være gavnlige, fordi det kan give en følelse af kontrol. Men når ritualerne bliver til overtro, hvor man bryder sammen, hvis ens sko står forkert i omklædningsrummet, er det selvfølgelig ikke gavnligt mere,« siger Stefano De Dominicis, og anbefaler i de tilfælde, at atleter og trænere får en konsultation med en sportspsykolog.

Hvide tennissokker og hop på banen

Simon Makienok siger, at ritualerne hjælper ham med at fokusere. Han nævner, at det kan være rart, når man skal tage et afgørende straffespark, at man så kan tænke på eksempelvis antallet af skridt man tager væk fra bolden, i stedet for at tænke på, hvor afgørende sparket er.

»De fleste – hvis ikke alle – professionelle fodboldspillere kan jo sagtens placere bolden, hvor de vil, fra straffesparkspletten. Så det hele er jo i hovedet, og der kan ritualet hjælpe. Omvendt kan det også rode med ens hoved, hvis man tæller forkert, « siger Simon Makienok, og fortæller sine faste kampritualer:

»Jeg skal helst have de samme slags helt almindelige, hvide tennissokker på, som jeg altid har brugt. Så når jeg har skiftet klub, og klubben har haft et andet mærke, så har jeg selv købt dem. Det handler nok om at føle sig til rette. Og når jeg skal ind på banen til kamp, vil jeg helst hoppe ind, så jeg rammer banen med venstre fod to gange. Jeg kan ikke engang huske, hvornår det startede. men nu har jeg det sådan, at jeg ikke kan spille lige så godt, hvis ikke jeg gør det,« siger Simon Makienok.

Stefano De Dominicis, ph.d. og doktor i psykologi, er adjunkt i sports- og sundhedspsykologi ved Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet. Han er akkrediteret kognitiv adfærdsterapeut og mentalcoach og coacher sportsfolk, scenekunstnere og forretningsfolk i hvordan de kan optimere deres performance i højspændte situationer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Federica Sismondo/www.federicasismondo.com/.

Men tilbage til onsdagens semifinale og til spørgsmålet om, hvorvidt Hjulmands trøje kan sørge for, at Danmark igen vinder på Wembley, som vi gjorde i oktober, hvor Hjulmand ifølge TV 2 også havde trøjen på.

Business time

De Dominicis vil ikke gætte på, om Hjulmands trøje hjalp Danmark til sejr. Men trøjen kan have haft en positiv effekt på spillerne, hvis den signalerer, at det nu er tid til at finde deres bedste evner frem, mens effekten af lykketrøjen bliver negativ, hvis man begynder at tro, at det var den sorte pullovers skyld, at Danmark vandt.

»Kasper Hjulmand virker som en realistisk mand med god jordforbindelse, så han bruger formentlig trøjen til at blive fokuseret og engageret. Jeg har et par gange hørt topchefer, jeg har arbejdet med, fortælle, at de ikke har blazer på, når de først går ind i til et vigtigt møde. Men når aftalen skal lukkes, eller beslutningerne skal tages, så tager de blazeren på. Det signalerer både til de andre ved mødet og dem selv, at nu er det tid til at gøre en ekstra indsats. Det samme kan Hjulmand signalere til sine spillere med trøjen,« siger sportspsykologen.

En trøje eller en blazer kan altså været et signal til omverdenen om, at det er business time, og et signal til sig selv om at indtage den rolle, man skal spille, ligesom Martin Luther King, der tog briller på, selvom hans syn var perfekt, fordi han gerne ville udstråle intelligens i en tid, hvor det at være sort var synonymt med ikke at være uddannet.

Hvis ikke Hjulmands trøje er med på Wembley, handler det med andre ord om ikke at gå i panik, kære læser. Hvis man skulle være bekymret alligevel, så ser det heldigvis ud til, at landstræneren passer på den. Det hul i trøjen, som TV 2 har skrevet en hel artikel om, var nemlig tilsyneladende blevet repareret til kvartfinalen i lørdags.