Den har haft et ry som en af Danmarks mest kedelige, anonyme byer – nu får borgmesteren en arkitekturpris

Lars Krarup fra Herning bliver årets arkitekturborgmester. Han har, siger Arkitektforeningen, sat gang i »en markant positiv arkitektur- og byudvikling«. Berlingskes arkitekturredaktør letter på hatten: Der er vitterligt gjort store fremskridt.

Det nye Herning Bibliotek ligger i bykernen og er med til at skabe liv i byen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Carsten Ingemann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

I mange år har Herning været betragtet som en by med en ukuelig iværksætterånd og virketrang, men samtidig som en lidt kedelig, ung, anonym by uden markante og historiske bygningsværker.

Bag den første betragtning ligger der – i hvert fald hos midtjyder, der ikke kommer fra Herning – ofte en vis misundelse, og bag den anden vurdering skjuler der sig en vis skadefryd.

Men det er ikke kun erhvervslivet, der blomstrer i byen midt på den jyske hede. Det gør arkitekturen og byudviklingen faktisk også, og Arkitektforeningen kårer onsdag Hernings borgmester, Lars Krarup (V), til Årets arkitekturborgmester 2021.

»Herning er en ung by og kommune, som ikke råder over en masse beundringsværdig bygningsarv eller kendte naturområder. Men gennem et bevidst og vedvarende politisk fokus er det – med Lars Krarup i spidsen – lykkedes med at sætte gang i en markant positiv arkitektur- og byudvikling, som andre kommuner kan lære af,« siger Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen.

På vej væk fra kedelig

Herning er med andre ord på vej væk fra sit image som den kedelige, anonyme by midt på heden, og det kan Lars Krarup altså ifølge Arkitektforeningen tage en stor del af æren for.

»Jeg er meget glad for prisen. Jeg er efter 20 år som borgmester på vej ud ad døren, og arkitektur og byens miljø har altid interesseret mig, så det er en pris, jeg helt oprigtigt sætter stor pris på,« siger Lars Krarup.

I hans borgmestertid har Herning fået en række nye spændende byggerier. Blandt andet et nyt bibliotek i bymidten, kunstmuseet HEART, et nyt ankomstområde ved multiarenaen BOXEN og Lindbjergskolen, der blev kåret som årets skolebyggeri i 2020.

Fuglsang Sø ved Herning er en 28 hektar stor kunstig sø. Stedet er nu sammen med de ny faciliteter Blå Rum center for udendørsaktiviteter. Søen er fremkommet som følge af motorvejsbyggeri, da materiale til motorvejen er hentet fra det sted, der nu er sø. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Levin.

Arkitektforeningen skriver i en pressemeddelelse, at en fokuseret og langsigtet strategisk indsats har sat skub i arkitektur og byliv i Herning.

»Biblioteket er rykket ind i bymidten, og bylivet er flyttet med. Den nyanlagte Fuglsang Sø skaber muligheder for at bo og være aktiv i naturen. Nye folkeskoler og boligområder samt forskønnede landskaber, landsbyer og centerbyer giver gode rammer for hverdagsliv, oplevelser og læring. Og kunst, arkitektur og byens modernistiske bygningsarv er blevet løftestang for byudvikling,« hedder det.

Hvad betyder byudviklingen og byens nye flotte bygninger for borgerne i Herning?

»Jeg tror, at herningenserne ranker ryggen. Det skaber en stolthed, at der sker noget i Herning. Jeg har været med i 20 år, og Herning er et sted, hvor det går stærkt. Vi bryster os af, at der ikke skal være langt fra tanke til handling. Men det er vigtigt, at vi – når vi bygger nyt og udvikler byen – gør det ordentligt, fordi det er noget, som skal stå i måske 100 år,« siger Lars Krarup.

Er det en svær proces at udvikle en by som Herning arkitektonisk og byplanmæssigt?

»Ja, og det kræver i hvert fald, at man har mange samtaler om det hen ad vejen. Hvad vil vi, hvorfor vil vi det, og hvem skal det være til gavn for? Et godt eksempel er, hvad der skal ske med det gamle Herning Sygehus midt i byen, når det nye supersygehus i Gødstrup åbner til nytår. Det gamle sygehus fylder arealmæssigt 20 procent af bymidten, og det bliver nu tømt, men vi har udviklet en plan for byudviklingen på området de kommende 15 år. Vi kommer til at møblere om med en kombination af genanvendelse af nogle af sygehusets bygninger og nybyggeri. Jeg er meget stolt af, at det er lykkedes.«

De Geometriske Haver i Herning er tegnet af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen. De ligger i Den Hvide By i Birk Centerpark lige bag Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og kunstmuseet HEART. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Levin.

Redaktøren letter på hatten

Berlingskes arkitekturredaktør, Holger Dahl, ønsker borgmesteren tillykke og kalder Herning »et stykke USA i Danmark«.

»Der er noget med den åbne prærie, historieløsheden og den fandenivoldske foretagsomhed, der får Herning og the US of A til at minde om hinanden. Også den stålsatte bevidsthed om, at hvis bare man tror på det, så skal det nok lykkes. Hvis ikke man har en naturlig sø i nærheden, så laver man da bare en selv, og sådan er det hele vejen. Fælles med USAs nybyggere har Herning også en vognborgsmentalitet. Når der er pres udefra, så står man sammen. »I al din gerning, tænk på Herning« er et lokalt bonmot, som deles af alle lokalpolitikere uanset partifarve. Og netop derfor kan der også skabes enighed, og når man er færdig med at smile lidt, bliver man også nødt til at lette på hatten, for det er vitterligt store fremskridt, byen har gjort i de seneste år,« siger Holger Dahl.

»Man har fået skabt et smukt og sammenhængende gågadesystem i bykernen, museet HEART er blevet bygget, Boxen – med tilhørende landskabsprojekt – er faktisk langt bedre end sit rygte, og det nye bibliotek i centrum er blevet til hele byens dagligstue. Og så er der naturligvis alle de gamle hits: højskolen med højhuset, Anglifabrikken, Ingvar Cronhammars skulptur Elia samt Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum,« siger Holger Dahl.