De unge har ikke lyst til at diskutere på sociale medier: »Det er et kæmpe demokratisk problem«

En ny undersøgelse viser, at unge i mindre grad end andre aldersgrupper blander sig i diskussioner på sociale medier. Tonen er blevet for grov og for ekstrem – og det er ikke kun et problem for de unge.

Det er ikke, fordi de unge ikke deltager i debat, fortæller erhvervsforsker og ekstern lektor på CBS, Søren Schultz Hansen. Det er bare ikke der, hvor de »voksne« er. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De unge har ikke lyst til at deltage i den offentlige debat på sociale medier.

Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske.

Adspurgt om de giver deres holdning til kende, hvis de ser opslag med holdninger, de er uenige i på de sociale medier, er 13 procent i aldersgruppen 18-35 år enige eller overvejende enige.

Blandt de 36-59-årige er tallet 21 procent, og for danskere på 60 år eller mere er der 27 procent enige eller overvejende enige.

 

Altså er der ifølge undersøgelsen mere end dobbelt så mange i de ældste generationer, der blander sig i debatten, når de ser opslag, de er uenige med.

Spurgt om de vil diskutere en holdning, de er uenige med, til en privat middag, er der til gengæld en større konsensus generationerne imellem.

Her er 54 procent af de 18-35-årige enige eller overvejende enige. Det samme gælder 57 procent af de 36-59-årige og 56 procent af dem, der er 60 år eller mere.

At de unge ikke ønsker at debattere på sociale medier er en tendens, de kan nikke genkendende til hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Organisationen repræsenterer 80 børne- og ungdomsorganisationer med i alt 600.000 medlemmer.

»Vi mener, det er et kæmpe demokratisk problem,« siger formand Chris Preuss.

»Det betyder, at vi mangler de unges perspektiv i rigtig mange helt almindelige samtaler, der foregår hver dag på politikere, medier, venner og bekendtes opslag.«

Tonen er for hård

Fra DUFs medlemmer hører Chris Preuss, at mange unge fravælger at deltage i digital debat, fordi tonen på sociale medier er for grov og for ekstrem. Og det er ikke kun et problem for de unge:

»En samtale, hvor man giver sine holdninger til kende og lytter nysgerrigt til hinanden, er jo central i vores demokrati. Hvis ikke det er udgangspunktet, bliver samtalen bare en råbekonkurrence.«

De barske kommentarer går ofte på, at fordi man er ung og har mindre livserfaring, skal man tie stille. Særligt galt står det til for unge kvinder. De oplever i endnu højere grad at blive svinet til på sociale medier med kommentarer, der handler om deres køn, fortæller Chris Preuss.

»Vores demokrati bliver kun et rigtigt levende demokrati, hvis vi får en masse forskellige perspektiver i spil og tager højde for en masse forskellige menneskers livssituation,« siger han.

»Der er ingen, der kunne forestille sig, at vi ikke vil høre på pensionister eller andre samfundsgruppers syn på verden. Derfor er det et problem, når det specifikt er de unge, der bliver presset ud.«

De gamle, sure mænd

Ét citat indfanger meget præcist, hvad det er, der er på spil for de unge.

Det fortæller erhvervsforsker og ekstern lektor ved Copenhagen Business School (CBS), Søren Schultz Hansen. Han er forfatter til »Unge stemmer i det digitale demokrati« – en bog, som blandt andet er skrevet på baggrund af undersøgelser af unge førstegangsvælgere under den seneste folketingsvalgkamp i 2019.

Om debatterne, der udspiller sig i Facebooks kommentarspor, sagde en ung studerende:

»Vi plejer at kalde dem de gamle, sure mænd. De er ikke altid gamle, og de er ikke alle sammen mænd. Men de er alle sammen sure.«

Det er meget sigende, fortæller Søren Schultz Hansen:

»De unge føler, at den digitale debat er domineret af nogle andre end dem. De føler sig simpelthen ikke som en del af samtalen.«

Der risikerer at opstå bobler

Men det er ikke fordi, de unge slet ikke deltager i debat på sociale medier, fortæller Søren Schultz Hansen. Det er bare ikke på de medier, hvor de »voksne« er, som Facebook og Twitter.

I sine undersøgelser har han set eksempler på, at unge deltager i diskussioner i lukkede Facebook-grupper kun for unge, eller hos populære Instagramprofiler som for eksempel Anders Hemmingsen.

Under valgkampen i 2019, så han også, at der opstod politiske diskussioner blandt unge hos instagrammeren Samanta Stojkovic, der medvirkede i sjette sæson af realityprogrammet »Paradise Hotel«.

»Der sker det, at de unges offentlige debat på sociale medier er flyttet nogle helt andre steder hen, end hvor vi voksne normalt ville sige, den politiske diskussion foregår,« siger Søren Schultz Hansen.

»Det problematiske er, at der risikerer at opstå nogle bobler. Der hvor de voksne diskuterer, gider de unge ikke være, fordi de ikke føler sig inkluderede. Og de steder, de unge diskuterer, kender de voksne slet ikke.«

Den yderste konsekvens kan være, at der opstår generationsmæssige ekkokamre, hvor de unge og de ældre slet ikke mødes i den demokratiske samtale, fortæller Søren Schultz Hansen:

»Det er i hvert fald adskilte domæner, og det synes jeg godt, man kan være bekymret for.«