De privatejede medier kritiserer DRs nye public service aftale: »DR får fuldstændig frie tøjler«

Mens kulturministeren mener, at den nye nye public service aftale for DR fjerner »unødvendig detailregulering«, mener de privatejede mediers organisation, at aftalen svækker mediernes muligheder for at skabe en sund forretning.

En ny public service aftale giver DR friere rammer for sin aktiviteter. Nu frygter de privatejede medier, at det vil svække deres konkurrenceevne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»DR får fuldstændig frie tøjler til at definere, hvad man agter at lave««

Sådan tolker Mads Brandstrup, administrerende direktør i Danske Medier, som er de privatejede mediers organisation, den nye public service aftale, som kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen præsenterede mandag.

Aftalen lægger de overordnede rammer for DRs virksomhed 2022-2025.

Den slår fast, at DR skal samle danskerne om dansk kultur, samfund og historie og være garanten for indhold, »der rager så højt op og har så meget kvalitet, at det er relevant og (...) understøtter den demokratiske samtale«, som det hedder i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.

Kulturministeren slår fast, at aftalen skal styrke DR i konkurrencen med streamingtjenester og tech giganter, og derfor har regeringen tidligere styrket DR økonomisk – en reaktion på det forrige medieforlig, hvor et borgerligt flertal skar 20 procent af DRs budget.

»Nu tager vi endnu et skridt. Med den nye mere slanke public service-kontrakt fjernes unødvendig detailregulering, så vi sikrer, at DR kan være relevant for endnu flere danskere,« udtaler Ane Halsboe-Jørgensen.

Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen præsenterede mandag en ny public service aftale, »som skal fjerne unødvendig detailregulering«, for DR. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Eis.

Konflikt mellem privat og offentlig

Men Mads Brandstrup ser et klart konfliktpunkt i aftalen.

»Man fjerner enhver begrænsning for DRs aktivitet, ikke kun i forhold til indholdsproduktion, men i høj grad også i forhold til konkurrencen med private medier. I den nuværende public service aftale står der, at DR ikke må konkurrere direkte med private medier, med mindre det har et direkte public service formål, og den formulering er nu fjernet,« siger Mads Brandstrup.

Han mener, at aftalen får alvorlig konsekvenser for de privatejede danske mediehuse, fordi den giver DR mulighed for at udvikle sit nyhedssite, dr.dk, som er i direkte konkurrence med de private medier.

»De private medier, ikke bare i Danmark, men i hele Europa, er under meget kraftigt pres fra tech giganterne, når det handler om annoncering. Virksomheder som Facebook og Google giver private medier en meget hård og unfair konkurrence på annoncemarkedet, fordi de ejer hele infrastrukturen,« siger Mads Brandstrup.

For at imødegå konkurrencen har privatejede medier derfor de senere år investeret meget store ressourcer i at lægge deres forretning om fra at være annoncefinansieret til at være abonnementsfinansieret.

»Det er klart, at DR her udfordrer de private medier. Hvorfor skulle folk betale for et abonnement på et privat medie, når DR med dr.dk har et meget omfangsrigt og gratis tilbud? Det er den situation, vi står i. Når man i den nye aftale fjerner restriktioner for DR, både når det gælder indhold, og når det gælder konkurrencevilkår, så underminerer man de private mediers mulighederne for at skabe en sund forretning,« siger Mads Brandstrup.

DRs bombastiske udmelding

Hvilken vej burde man være gået i den nye aftale – DR og andre public service medier er jo også presset af tech giganter og streamingtjenester, og også borgerlige partier har givet udtryk for, at begrænsninger i DRs aktiviteter på nettet nok ikke er vejen frem?

»Der er ikke nogen vej uden om at se på en begrænsning af DRs tekst baserede nyhedsformidling. DR har en kerne public service opgave, som vi fuldstændig anerkender, men DR er først og fremmest et lyd- og billedbåret medie. Det er selvføglelig o.k., at der knytter sig en eller anden form for tekst på nettet til DRs udsendelser. Men vi opponerer mod, at DR udvikler sig til også at være en tekstbåret nyhedsformidler. Vi har for et par dage siden hørt en meget bombastisk udmelding fra nyhedschefen på dr.dk, som nærmeste tager den nye public service aftale på forskud, og siger, at dr.dk nu skal være et fuldtonet nyhedssite, hvilket jo ikke er væsentligt forskelligt fra det, som berlingske.dk, politiken.dk og andre private medier producerer.«

Mads Brandstrup siger, at man også i Tyskland og de øvrige skandinaviske lande diskuterer balancen mellem public service og private medier.

»I Tyskland har man haft en diskussion om den store public service kanal ARD, og her har man begrænset det. Men nok så interessant taler man i alle de skandinaviske lande, som at begrænse de store public service stationers tekstbaserede nyhedsformidling på nettet. I Finland har man med en klage til EU-Kommissionen fået den finske regering til gennem lovgivning at sætte nogle klare rammer for, hvordan landets public service station skal konkurrere med private medier. Det har inspireret os i Danske Medier til også at indgive en klage til EU-Kommissionen, og både Sverige og Norge kigger mod Danmark.«

Hvad havde du gerne set, at der havde stået i den nye aftale?

»Vi havde gerne set, at man havde bibeholdt en klar arbejdsdeling mellem public service mediernes opgave og det private markeds opgave. Lige nu er det op til DR at fortolke. Der er ikke noget tilsyn med det her, og der er ikke nogen regulatorisk ramme, hvor DR skal melde tilbage. Vi efterlyser en helt klar arbejdsdeling på det område,« siger Mads Brandstrup.