Danskernes stressniveau under coronakrisen er det næstlaveste i EU

Sammenlignet med de andre lande i EU har coronakrisen ikke ført til nævneværdig stress for danskerne, viser en ny rapport. Årsagen er et stærkt socialt sikkerhedsnet og en stor tillid til, at myndighederne har styr på situationen.

Lavt stressniveau: Kongens Have i København under coronaepidemien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Mentalt har danskerne taget coronakrisen med noget, der minder om ophøjet ro. Ud af de 27 lande i EU har danskerne det næstlaveste stressniveau. Kun hollænderne er mindre stressede.

Det viser de foreløbige undersøgelser i rapporten »Covidistress«, der er et samarbejde mellem 50 forskellige universiteter verden over, og som måler og sammenligner de psykiske reaktioner på coronakrisen, hvor næsten en tredjedel af hele jJrdens befolkning på en eller anden måde er i isolation eller karantæne eller lever med restriktioner.

»Når jeg selv tænker på, hvor meget stress jeg har følt ved at skulle være hjemme, og når jeg har talt med andre, der har haft børn hjemme, samtidig med at de har skullet arbejde, så har det overrasket mig, at danskernes stressniveau er så lavt,« siger Andreas Lieberoth, der er adfærdsforsker og adjunkt på Aarhus Universitet og forskningsleder af det internationale projekt.

Selv om undersøgelsen beskæftiger sig med 50 lande i hele verden, fokuserer den foreløbige rapport kun på landene i EU i perioden 30. marts til 20. april.

GRAFIK

Europæernes stressniveau under covid-19-pandemien

Befolkningens generelle stressniveau måles ud fra en skala udviklet af psykologerne Cohen, Karmak og Mermelstrein (1983).
Her er en oversigt over stressniveauet i Europa målt i perioden fra den 30. marts til den 20. april.

Andreas Lieberoth, adfærdsforsker og adjunkt på Aarhus Universitet

»Hvis vi bliver arbejdsløse, så er der hjælp at hente.«


»Når vi ser på stressmålingen, scorer danskerne, finnerne og hollænderne et normalt til let øget stressniveau, mens polakkerne og portugiserne har et stressniveau, der vil være usundt, hvis det fortsætter over en længere periode,« siger Andreas Lieberoth.

»En vigtig pointe er, at vi har et stærkt socialt sikkerhedsnet. Derfor ser vi ikke den samme frygt i Danmark, som folk i Polen for eksempel har. Hvis vi bliver arbejdsløse, så er der hjælp at hente, så der fortsat kommer mad på bordet, og vi kan komme på hospitalet. Der ser det anderledes ud i Polen. Og i USA er der ligefrem væbnede militser, der kæmper for at få fjernet restriktionerne og gå på arbejde, for hvis de ikke arbejder, har de ikke mad til deres familier.«

Økonomisk bekymring

Kilderne til stress gemmer også på en overraskelse. Det er nemlig ikke angsten for at blive smittet eller at dø af covid-19, der vejer tungest for borgerne i EU. Det er derimod den nationale økonomis tilstand.

»Det overraskede også mig. Det er et stort fund. Jeg tror, at det skyldes, at den nationale økonomi rammer os alle sammen, og det er en konsekvens på langt sigt. Det kan betyde, at vi kommer til at miste vores job. Mens vi i forhold til sygdommen har fået at vide, at så længe du er sund og rask, så behøver du ikke være bange,« siger Andreas Lieberoth og tilføjer:

»I Danmark har mange vænnet sig til, at de ikke er blevet syge. Og så tænker folk fra navlen og på de konsekvenser, situationen kan have for dem specifikt og ikke så meget på, hvad konsekvenserne kan være for andre mennesker. Men det er et forvrænget bekymringsbillede. Det tager ikke højde for, hvis pandemien løber løbsk.«

Vi har stor tillid til myndighederne og deres evne til at håndtere coronakrisen. Det er ifølge projektets leder en af årsagerne til, at danskerne ikke føler lige så meget stress, som andre landes befolkninger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

På målingerne, der handler om tillid til myndighederne og til Verdenssundhedsorganisationen (WHO), er danskerne blandt de højest scorende. Troen på, at myndighederne har styr på situationen, kan også være med til at forklare det lave stressniveau.

»Vi er ved at undersøge det i detaljer. Men det ser ud til, at stressniveauet hænger sammen med tillid til dem, der skal løse situationen for os. Vi har stor tillid til sundhedsmyndighederne og hjælpepakkerne og så videre,« forklarer Andreas Lieberoth og tilføjer, at svenskernes tillidsniveau og reaktioner minder meget om danskernes – til trods for at Sverige har valgt at håndtere coronakrisen anderledes.

»I Danmark har vi traditionelt haft stor tillid til myndigheder. Vi har en meget lav grad af korruption, og vi har offentlige systemer, der er til at stole på sammenlignet med i andre lande. Vi føler også, at der er en lav oplevet beslutningsdistance. Vi har følelsen af, at de mennesker, der bestemmer, er tættere på, end de er i for eksempel Polen,« siger Andreas Lieberoth.

LÆS MERE