Coronavirussen er det »perfekte problem«: Vi skal ofre vores frihed, men belønningen er uklar

Mennesket elsker kortsigtede gevinster, og nu står vi overfor en virus, der kræver enorme ofre, men hvor belønningen er usynlig. Derfor får frihedstabet vores psykologi til at stritte voldsomt imod. Virussen er intet mindre end det perfekte problem, som kun kan løses med tvang og chokeffekt.

Rent psykologisk er det intet under, at det er svært at give slip på friheden. Coronavirussen kræver store ofte, men belønningen ligger langt ude i fremtiden - og det er endda ikke os selv, vi belønner, påpeger forfatter Morten Münster. Oscar Scott Carl

Det var først, da dronning Margrethe med mormoderlig myndighed løftede blikket over brillen og rettede det mod nationen, at vi forstod det. Livet, som vi kender det, er inddraget på ubestemt tid. For alvor.

Når der kommer en politimand, der hedder Torben, og siger: »Sluk musikken og skrid hjem til jer selv«, så kan vi pludselig finde ud af det.

Forud var gået flere dage, hvor folk havde holdt private fødselsdagsfester, var vandret i Zoologisk Have i hobetal og havde holdt smittefarlige picnics ved Søerne. Vi lignede et folk, der var i alt andet end isolation. Vores sociale livsnerve strittede voldsomt imod myndighedernes advarsler, og selv de, der fra begyndelsen pænt henlagde 99 procent af tilværelsen til egen matrikel, gjorde det med en dyb, indre modstand.