Det kan blive vanskeligt for mange idrætsforeninger at finde det fornødne mandskab til at tjekke, om idrætsudøverne har et gyldigt coronapas. Dermed må mange idrætsforeninger sandsynligvis udskyde den længe ventede genåbning af indendørs idræt, der skulle finde sted i dag.

»Retningslinjerne kommer til at betyde, at der er foreninger, som ikke kan lukke op for voksenidrætten,« siger formand for DGI, Charlotte Bach Thomassen.