Bygningen skulle være en pryd til 2,7 milliarder – nu er den kåret til landets grimmeste

Den norske græsrodsbevægelse Arkitekturopprøret har via en afstemning kåret Norges grimmeste nybyggeri. Valget er faldet på Munchmuseet i Olso, som for nylig blev indviet med kongelig pomp og pragt. En bygning til 2,7 milliarder norske kroner.

Det nye Munchmuseet i Oslo er ved en afstemning blevet kåret til Norges grimmeste nybyggeri. Fold sammen
Læs mere
Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I øjeblikket står folk i kø for at komme ind på det nye Munchmuseet i Oslo, som blev åbnet af det norske kongepar for kun en måned siden.

Byggeriet, der med flere af maleren Edvard Munchs mesterværker rummer en af verdens fineste kunstsamlinger, har kostet 2,7 milliarder norske kroner, men det 13 etager høje byggeri på Oslos havnefront har fra starten vakt debat.

Nu har Arkitekturopprøret, der er en norsk græsrodsbevægelse med 28.000 følgere på Facebook og 65.000 følgere på Instagram, kåret Munchmuseet, der er tegnet af den spanske tegnestue Estudio Herreros, til landets grimmeste. 11.000 deltog i netafstemningen om, hvad der er Norges grimmeste og smukkeste nybyggerier.

Arkitekturopprøret har bedt folk at nominere bygninger, og derefter har en priskomité udvalgt ti bygninger, som folk kunne stemme på, og i kategorien grimmeste nybyggeri er 35 procent af de afgivne stemmer gået til Munchmuseet.

»Munchmuseet er så grimt, at det vækker følelsesmæssigt ubehag. Det er helt utroligt, at et så frastødende stort offentligt byggeri skal rumme en af Norges mest folkekære kunstneres værker,« siger psykolog Saher Sourouri, som er aktiv i Arkitekturopprøret og har været med at kåre Munchmuseet til Norges grimmeste nybyggeri, til Aftenposten.

Ifølge Sourouri findes der masser af psykologisk viden om, hvordan arkitektur påvirker menneskers trivsel og stress, og han siger, at Arkitekturopprøret beskæftiger sig med folks behov for at omgive sig med noget smukt.

»Det æstetiske perspektiv er vigtigt, men det tager rigtig mange arkitekter og politikere ikke hensyn til. Vi skal turde tale om, hvad der er smukt, og hvad der er grimt,« siger Sourouri.

Mere tradition og bedre byggeri

Arkitekturopprøret skriver på sin hjemmeside, at bevægelsen arbejder for at give plads til en mere »traditionsorienteret arkitektur og byplanlægning«. Bevægelsen arbejder blandt andet for arkitektur i en »mere menneskelig målestok«, større sammenhæng i byplanlægning og byggeri i »anerkendte former« og »gode materialer«.

Derimod vil bevægelsen bekæmpe højhusbyggeri, store bygninger omgivet af døde rum som bilgader, parkeringspladser eller »pligtmæssige grønne anlæg«, og glatte blanke facader, nøgen beton og elementbyggeri.

Helt i denne ånd er et tæt treetagers murstensbyggeri med arkader og murstenssøjler, Nygaardsplassen i Fredrikstads centrum, blevet kåret til Norges kønneste nybyggeri og byrum.

»Et ar i Oslos ansigt«

Da Munchmuseet blev indviet i oktober, var flere arkitekturanmeldere særdeles kritiske over for byggeriet.

På den norske public service-station NRK kaldte anmelderen Mona Pahle Bjerke museet for »et ar i Oslos ansigt«.

»Det nye Munchmuseet er et gråt, industrielt og grimt højhus (...) Her i Norden er vi så godt vant med arkitektur med et vist organisk præg, hvor materialer som træ og natursten giver et varmt præg. Her er det bare glas, stål og aluminium, så langt øjet rækker,« skrev Mona Pahle Bjerke.

Også Aftenpostens anmelder Yngve Sikko var kritisk og hæftede sig ved, at der er virkelig mange rulletrapper i det nye hus.

»At være inde i det nye Munchmuseet føles som at været fanget på en T-banestation (Oslos metro, red.). Man tager rulletrappe efter rulletrappe, men i stedet for udgangen finder man stadig nye sale fyldt med Edvard Munch-kunst,« skrev han.