Business-kvinder oplever flirt, lave forventninger og nedladende bemærkninger: »Sådan en sød lille kvinde«

De har alle mærket, hvad en mands blik ned ad en kvinde gør ved hende, at blive sat på bænken og at få kommentarer om deres kjoler i stedet for om deres kompetencer. Berlingske har mødt fire kvinder, der hver især kan fortælle om hverdagssexisme som en del af dansk kultur.

Jane Sandberg (tv.), direktør for Enigma, og Frederikke Antoine Schmidt (th.), stifter af Roccamore, er bare to højtstående, danske erhverskvinder, der har oplevet hverdagssexisme i forbindelse med deres arbejde – og bedrifter.

En sød, lille, ufarlig kvinde i pænt tøj, der slet ikke kan det samme som hendes mandlige kollegaer.

Det er et billede, som danske business-kvinder igen og igen bliver mødt med. Direktør Mia Wagner har tidligere i et interview ærligt fortalt om sine oplevelser som hunkøn med cheftitel. Berlingske har interviewet fire kvinder om deres viden og oplevelser med hverdagssexisme i det professionelle rum. De fire er: Sine Sunesen, direktør i Akademikerne, Frederikke Antoine Schmidt, stifter af Roccamore, Jane Sandberg, direktør på Enigma – Museum for Post, Tele og Kommunikation og Sara Louise Muhr, professor ved CBS og forfatter til bogen »Ledelse af Køn«.