Boganmeldelse: Den store danske læge var hemmelig agent

Peter Panum afslørede sammenhængen mellem sygdomme og mikroorganismer. Ny biografi fortæller om 200-års fødselarens indsats på vidt forskellige områder.

Portræt af Peter Ludvig Panum, malet af August Jerndorff, 1894. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jesper Glyrskov, Carlsberg Laboratorium

Tusindvis af mennesker går hver dag ind og ud af Panum Instituttet, der huser Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet.

Manden, der har lagt navn til instituttet, var vores førende lægevidenskabelige forsker i 1800-tallet og den første til at påvise, at der var en sammenhæng mellem sygdomme og mikroorganismer.

Som ung student blev en lovende Peter Ludvig Panum sendt til Færøerne, hvor en mæslingeepidemi rasede. Man anede dengang ikke, at der var en sammenhæng mellem sygdomme på den ene side og forurenet vand og urenheder på den anden. Peter Panums opdagelser på Færøerne brød med den gamle lægevidenskab, og en helt ny verden åbnede sig. Peter Panum og hans kollegaer afslørede mikroorganismers betydning for smitte og nødvendigheden af at undgå smitte fra menneske til menneske.

I en ny biografi, skrevet af lægen René Flamsholt Christensen, fortælles om 200-års fødselarens betydning for lægevidenskaben, men også om hans politiske holdninger og hans arbejde som hemmelig agent for Danmark efter nederlaget til Tyskland i 1864.

Ung student sendes til Færøerne

Peter Panum blev født på Bornholm 19. december 1820 og voksede op i Sønderjylland. Det var, mens han studerede til læge i København, at der kom et udbrud af mæslinger på Færøerne – et isoleret ørige, hvor det stod slemt til med hygiejnen. Peter Panum rejste dertil i juni 1846, sammen med en medstuderende, og hvad de så, chokerede dem.

Observationerne viderebragte Peter Panum i »Iagttagelser – under Mæslinge-Epidemien paa Færøerne i Aaret 1846«, der blev en verdenssensation, fordi han som den første påviste, at der var en tæt sammenhæng mellem mæslingesygdom og mikroorganismer. Han beskrev situationen på øerne som meget kritisk, og han var meget skarp i sin beskrivelse af den åndelige tilstand på øerne, der efter hans mening gjorde sundhedsmæssige fremskridt svære: »Der er maaske neppe et Land, ja maaske ingen Hovedstad, hvor Sindssygdomme ere saa hyppige i Forhold til Folkemængden som paa Færøerne.«

Peter Panum mente, at én procent af den færøske befolkning var »sindssvag«, og at der hos mange fandtes et »stille religiøst Vanvid, hvor de Syge have Syner, og troe at leve i umiddelbart Samkvem med Aandeverdenen«.

Bogen gav anledning til voldsomme debatter og stærk kritik af Peter Panums vurderinger.

Peter Panums eget kort over mæslingernes spredning på Færøerne i 1846. Kortet indgik som bilag til hans rapport til Sundhedskollegiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rigsarkivet.

Hans konklusion var, at smittevejen på Færøerne gik direkte fra person til person, og han beregnede også inkubationstidens længde. Han var, ifølge René Flamsholt Christensen, klar over, at han var på sporet af noget afgørende nyt inden for lægevidenskaben, og hans opdagelse blev starten på det, vi kalder epidemiologien.

Koleraen i Bandholm

Koleraen var en anden af 1800-tallets store plager. Fra Asien rykkede sygdommen til Europa, og alle talte om koleraen og ikke om kunst eller politik, skrev en samtidig læge. Nogle ville, ganske som i dag, lukke grænserne for at forhindre koleraen i at brede sig, andre troede ikke, at den kunne bremses.

I Danmark tog myndighederne i første omgang koleraen med ro, da den i 1829 begyndte at brede sig, men efterhånden som de store byer truedes, greb panikken befolkningen og regeringen. Danskerne var dog så heldige, at sygdommen hurtigt ebbede ud.

Men i 1850 kom der nye koleratilfælde i Bandholm på Lolland, og den ramte de fattige med dårlige sanitære forhold. Myndighederne sendte Peter Panum afsted for at isolere faren. Han greb hurtigt ind og fik oprettet et kolerahospital og forsøgte at forhindre, at smitten bredte sig fra menneske til menneske. Hans isolations- og karantænetiltag blev mødt med stor skepsis og kritik af folk, og mange tvivlede på hans påstande om smitterisikoen. Men langsomt vandt hans argumenter indpas, og myndighederne sørgede for at opfordre til bedre hygiejne og isolation for at bekæmpe sygdommen.

Da koleraen i 1853 nåede København, var man derfor bedre forberedt end tidligere, selvom 4.700 mennesker døde af kolera, herunder den store guldaldermaler C.W. Eckersberg.

Ophold i Tyskland

René Flamsholt Christensen beskriver, hvordan Peter Panum ikke stod alene i nybruddet inden for lægevidenskaben. Han knyttede kontakt med førende europæiske forskere, som i dag er glemt, men som var stjerner i 1800-tallet. I dag kender vi kun enkelte som Louis Pasteur, men dengang var en forsker som Rudolf Virchow et kæmpenavn, der reddede folk fra massedød. Rudolf Virchow blev Peter Panums nære ven, og i sit tidsskrift trykte han Peter Panums undersøgelse om Færøerne.

Under treårskrigen 1848 til 1850 havde Panum gjort tjeneste som skibslæge på orlogshjuldamperen »Geiser«, hvor han behandlede sårede danske søfolk. I 1853, efter at Danmark havde trukket sig sejrende ud af krigen, blev Peter Panum udnævnt til professor i Kiel. Her virkede han i de næste 11 år og udførte vigtig forskning inden for en række lægevidenskabelige områder.

Selv var Peter Panum dansksindet, men han forsøgte at opretholde gode forbindelser til tyske kredse. Det bragte ham i miskredit blandt nationalistiske kredse i København, der aldrig tilgav ham og mente, at han var upatriotisk. Imidlertid afviser René Flamsholt Christensen denne anklage. Da krigen nærmede sig i 1864, sendte Panum sin familie, hustru og børn, hjem til København og fulgte selv snart efter.

René Flamsholt Christensen dokumenterer, at Panum efter nederlaget i 1864 blev brugt som agent, fordi han havde gode kontakter blandt tyskere og franskmænd. I 1867 var han i Berlin for at indkøbe medicinsk udstyr, og den danske regering brugte ham som mellemmand til blandt andet franskmændenes diplomat i Berlin.  Han kom ind i en skyggeverden af spioner og diplomater og skrev selv: »Det er et fuldkommen dobbelt Liv jeg fører …«

Den tatoverede græker

Panum tiltrådte i 1864 et professorat i København og fortsatte sin forskning, både inden for epidemiologien og inden for mange andre områder af lægevidenskaben. Han var da en af de mest kendte og ansete forskere i Europa. Han blev rektor for Københavns Universitet og fik en række hædersbevisninger og blev mentor for en ny generation af læger, fordi han var en venlig type, der gerne delte sin viden. En af hans elever var Carl Julius Salomonsen, der som Danmarks første mikrobiolog grundlagde Statens Serum Institut.

George Costentenus rejste rundt i verden og fremviste sine tatoveringer med vilde dyr. Han var en stor sensation i både USA og Europa, og Peter Ludvig Panum skrev om ham i Illustreret Tidende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Found Image Holdings Inc/Getty Images/Ritzau Scanpix.

Peter Panum havde øje for det vigtige aspekt i at formidle sin viden til en større offentlighed. Han skrev formidlingsartikler og vovede sig også ind på mere kulørte emner, som da Den tatoverede græker dukkede op i København. Grækeren havde tjent til livets ophold ved at blive fremvist i offentligheden af blandt andre cirkuskongen Barnum, og hans meget flotte tatoveringer af vilde dyr vakte opsigt. Illustreret Tidende, et af tidens mest populære magasiner, bragte en tegning af ham og en artikel, skrevet af Peter Panum.

Da Panum var en af de få læger, der anvendte levende dyr i sin forskning, måtte han forklare offentligheden, hvorfor han gjorde det, for der havde rejst sig en folkelig bevægelse mod anvendelse af dyr til forsøg, og Foreningen til dyrenes beskyttelse i Danmark havde i 1879 protesteret mod anvendelsen. Striden blev først bilagt med en lov om dyreforsøg i 1916.

René Flamsholt Christensens bog er ikke uden formidlingsmæssige problemer, med alt for lange citater og kringlede formuleringer, men den er samtidig en øjenåbner i forhold til den lægevidenskabelige forsknings helt epokegørende revolution i midten af 1800-tallet, som med god ret kan kaldes lægevidenskabens moderne gennembrud. I den revolution stod Panum helt centralt, og derfor var det velvalgt, at Panum Instituttet fik sit navn efter ham. Den 19. december er det 200 året for Panums fødsel i 1820, og det er der grund til at fejre.

»Med god ret kan man kalde Peter Panums og hans kollegaers indsats for lægevidenskabens moderne gennembrud.«


Peter Ludvig Panum – Det moderne gennembrud i dansk medicin

Forfatter: René Flamsholt Christensen. Sider: 352. Pris: 300 kr. Forlag: FADL's Forlag.