Birthe Rønn Hornbech: Ånden flyver lavt i Venstres gruppeværelse

Interview: Tidligere minister og folketingsmedlem for Venstre Birthe Rønn Hornbech skoser i en ny video den danske politikerstand for at være udannet og åndløs. Vi har taget hende på ordet og har bedt hende om at uddybe sit forsvar for skønlitteraturens nødvendighed på Christiansborg – og anbefale sine tidligere kollegaer tre læseværdige bøger.

»Et folketingsmedlem i dag er jo sjældent rodfæstet i en livsanskuelse. Jeg vil mene, at det Venstre, jeg meldte mig ind i 1975, hvor det blandt andet var Hartling og Henning Christophersen, der tegnede partiet, var meget mindre flygtigt og mere rodfæstet end i dag. I dag flyver ånden betragteligt lavere, og det gælder også i Venstres gruppeværelse,« siger Birthe Rønn Hornbech. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Arkiv

Birthe Rønn Hornbech skulle egentlig have talt om sin nye bog »En læser bliver til« i en ny video, som hendes forlag, Gyldendal, har lavet for promovere bogen. I stedet endte det med en to minutters koncentreret opsang til den nuværende politikerstands manglende dannelse og indsigt i den klassiske skønlitteratur og den deraf medfølgende åndløshed og »manglende vingefang«.

Vi har bedt den tidligere politiker, minister og vicepolitimester om at uddybe den karske kritik.

»I dag flyver ånden betragteligt lavere, og det gælder også i Venstres gruppeværelse.«


Du hævder, den danske politikerstand er på vej ud i en intellektuel deroute. Var det virkelig bedre i gamle dage?
»Det er klart, at det politiske liv i dag er helt anderledes, end da jeg startede i 1975. Man er i langt højere grad blevet levebrødspolitiker. Man begår sig i det her onelinere og tweet, hvor der endelig ikke må være for meget tekst.«

»Den manglende dannelse og ånd, jeg taler om, betyder også, at man ikke længere er så modstandsdygtig. Det bedste værn, man kan have for at kunne klare livet, er at læse bøger, for skønlitteraturen har ingen grænser.«

Poul Hartling (V) var cand.theol. og statsminister fra 1973-1975. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Lyngby Jepsen.

»Et folketingsmedlem i dag er jo sjældent rodfæstet i en livsanskuelse. Jeg vil mene, at det Venstre, jeg meldte mig ind i 1975, hvor det blandt andet var Hartling og Henning Christophersen, der tegnede partiet, var meget mindre flygtigt og mere rodfæstet end i dag. I dag flyver ånden betragteligt lavere, og det gælder også i Venstres gruppeværelse.«

»De meget læsende Venstre-folk, dem, der havde en klippefast livsopfattelse og ikke lod sig blæse omkuld af tidens stemninger, de er der, så vidt jeg kan se, ikke mere i nogen af folketingsgrupperne. Man render i stedet hele tiden efter, hvad der er populært, og man lovgiver om stort om småt i et virvar. De blivende værdier – dem, der burde lede politikken – bliver mere og mere utydelige.«

»I dag taler man meget om, at islam er en lovreligion. I mit tilfælde er min samvittighed min øverste lov, og så må man jo i fornødent omfang tage en fængselsstraf, hvis man ikke vil bryde den.«


Belæste bønder

Men var det også dit indtryk, da du startede i 1975, at folk i praksis var mere belæste? Tillagde man skønlitteraturen en større værdi end i dag?
»Jeg kan huske fra dengang, at når jeg var ude at holde foredrag ude i landet, hvordan mange af kvinderne i landbruget var medlem af læseklubber. Jeg kan huske, at jeg kom på en gård, hvor Søren Kierkegaard og H.C. Andersen lå på bordet ude i køkkenet. De mennesker var rodfæstede, de lod sig ikke bare vælte af ydre ting. Der var en solid kerne af grundtvigsk dannelse i de kredse, jeg kom i i Venstre og i folkekirken dengang.«

»De grupperinger kan man stadig finde rundt omkring i landet, men på Christiansborg er det hele i dag ved at gå op i karriereplanlægning. Det er meget få, der for eksempel har et arbejde ved siden af Christiansborg. For mig var det vitalt, at jeg holdt fast i mit politiarbejde, indtil jeg blev minister. Jeg var på arbejde hos Rigspolitiet lige indtil den dag, jeg gik til Dronningen og blev minister i 2007.«

Birthe Rønn Hornbech er uddannet jurist og var tilknyttet Rigspolitichefen i perioden 1976-81. Fold sammen
Læs mere

Jeg har tidligere talt med politikere, der fortæller, at de skam læser, men det er mest biografier og fagbøger, men du fremhæver netop skønlitteraturen. Hvorfor er det så vigtigt at vores politikere netop læser skønlitteratur?
»Tag nu mig selv: Jeg er jurist og gammel anklager. Jeg har læst tonsvis af juridiske lærebøger og retsbogsudskrifter, men der ER jo litterære værker, som en retsbogsudskrift aldrig kan erstatte. For eksempel Steen Steensen Blichers novelle »Præsten i Vejlby« (1829), som skildrer et justitsmord og var et af mange værker, der udvidede min horisont som fagperson. Skønlitteraturen fortæller jo hele tiden om mennesket uden grænser. Derfor forbedrer skønlitteraturen min faglige horisont. Jeg læser også filosofi, teologi og fagbøger, men det er i høj grad blandt mine yndlinge i skønlitteraturen, at jeg hele tiden reflekterer over mit fag.«

»Når jeg læser et af mine idoler, Jakob Knudsen (1858-1917), der i den grad har forstået at udvide begreberne om, hvad der er ret og rimelighed, handler det er jo ikke bare om »juristeri«. I dag taler man meget om, at islam er en lovreligion. I mit tilfælde er min samvittighed min øverste lov, og så må man jo i fornødent omfang tage en fængselsstraf, hvis man ikke vil bryde den. Det har Knudsen gjort utroligt meget ud af. Men det ville man jo aldrig lære på jurastudiet. At læse skønlitteratur er vekselvirkning mellem liv og læsning. Det er at spejle sit eget liv i litteraturen og spejle litteraturen i livet.«

»Er der et sted, man finder alle menneskets skurkagtigheder og dødssynder, så er det i Bibelen!«


Favoritter

Nu nævner du selv, at du har litterære yndlinge – hvis du skulle anbefale Folketingets medlemmer en håndfuld bøger, hvad skulle det så være?
J.P. Jacobsen bog »Niels Lyhne« (1880) taler lige ind i nutiden med sin undersøgelse af mennesket, der sætter sig selv i Guds sted. Hvad sker der, når man forkaster den øverste autoritet og selv bliver autoriteten? Det er der ikke ret mange, der magter. Det, »Niels Lyhne« demonstrerer, er den fortvivlelse, som er indeholdt i livet for ham, for hvem det største syndefald er den dag, da han beder til Gud. Som præstedatter er der nok ikke meget, der er mere forfærdeligt at tænke sig, end at »livet er øde«, som Jakob Knudsen skriver et sted om »den gudløse verden«.«

J.P. Jacobsens roman »Niels Lyhne« (1880) har en særlig plads hos Birthe Rønn Hornbech. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt.

»Jeg vil også anbefale at man læser den bog, jeg selv lige har skrevet, »En læser bliver til«. Jeg er selv, som jeg indleder bogen med, født på en klippegrund, og bogen viser netop, hvad det betyder. Den viser, hvordan skønlitteraturen udvider kendskabet til mennesker – og hvis der er noget, politikere bør vide, så er det, hvordan mennesket tænker.«

»Og så vil jeg påpege, at jeg aldrig var blevet så skrap en anklager, hvis jeg ikke kunne min bibelhistorie. Der er intet, der kan komme bag på mig, fordi jeg kan min bibelhistorie. Er der et sted, man finder alle menneskers skurkagtigheder og dødssynder, så er det i Bibelen! Men for dem, der ikke har nogen dannelse, dem, der ikke har nogen historisk bevidsthed, for dem er alt nyt. De har ingen erfaring at styre efter – den erfaring kan man så blandt andet finde i skønlitteraturen, i rigt mål.«

»Nu kommer Mette Frederiksen rendende, og så skal der skæres to skiver spegepølse, og dagen efter skal der skæres en skive til, og en til … Nu er det så for sent.«


Ramadanhysteri

»Jeg mener også at Den Danske Salmebog er noget af det fineste vi har. Desuden er Højskolesangbogen også noget helt særligt, men jeg ser det samtidig som et vidnesbyrd om en dansk kultur i kaos, når så mange kan blive så skræmt af, at man har valgt at inkludere én enkelt ramadansang i den nyeste version af Højskolesangbogen. Når det kan generere så meget ballade, så vidner det om, at vi simpelthen tror for lidt på vores egen kultur. Det tror jeg er fordi, mange generelt ikke kender deres egen judeo-kristne, romersk- og »wittenbergske« kulturelle baggrund. Var den bevidsthed mere præsent, og troede man på »den instans, som er uden for os selv«, så kunne man ikke skræmmes af en enkelt ramadansang.«

»Jeg har lige genlæst Camus »Pesten«. Den er jo aktuel, for vi vil jo ikke tro det ubehagelige,« siger Birthe Rønn Hornbech. På fotoet ses den franske forfatter og filosof Albert Camus (1913-1960). Fold sammen
Læs mere
Foto: STF/Ritzau Scanpix.

Hvis du skal anbefale en udenlandsk forfatter, hvem skulle det så være?
»Det er voldsomt kun at skulle vælge én udenlandsk forfatter, men jeg har lige genlæst Camus' »Pesten«. Den er jo meget aktuel, for vi vil jo ikke tro det ubehagelige. Når man ser den første rotte, så fornægter vi, at pesten kommer. Nu kommer Mette Frederiksen rendende, og så skal der skæres to skiver spegepølse, og dagen efter skal der skæres en skive til, og en til … Nu er det så for sent. Det minder mig om dialogen i »Pesten«, hvor man hele tiden forsikrer hinanden om, at det nok ikke er så slemt alligevel. Det minder mig om, hvordan man vælger særlige ord, der nedtoner virkelighedens alvor. Man ser det også i Thomas Manns »Døden i Venedig«, hvordan man prøver at skjule, hvor alvorligt det er, for ellers risikerer man jo at miste turisterne. Der er de samme økonomiske betragtninger som i dag. Som der blev skrevet i Bibelen i Prædikerens Bog for 2.000 år siden: »Der er intet nyt under solen.« Folk tænker, som de altid har gjort – og det er ekstremt vigtigt at vide.«