ASH: Løbehjul hører ikke til i trafikken, men på en legeplads

Elløbehjul har spredt sig som en byldepest i over 100 storbyer verden over. Desværre også i København, hvor den infantile transportform tiltaler børn og børnevoksne.

»Smid de elektriske løbehjul tilbage i hovedet på producenterne«, skriver Berlingskes kulturredaktør, Anne Sophia Hermansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: GAB photography

Egypten havde 10 plager. København har kun en, som til gengæld slår alle de andre. Elløbehjul.

En infantil form for transport, som tiltaler børn og børnevoksne, helt blottet for værdighed.

Når ikke de ligger smidt på fortovet, tyranniserer de trafikken og er desuden komplet latterlige at se på.

Hvornår er der en ansvarlig politiker, der sætter en effektiv stopper for plagen?

I Paris har de fået nok. Her har man sat begrænsninger på antallet af løbehjul og tøver i øvrigt ikke med at stikke de tosser en bøde, som fræser rundt på fortovet, så folk må springe for livet.

Da jeg var der i april, lå der desuden løbehjul og flød overalt, så man var henvist til at løbe hækkeløb mellem dyngerne af metal.

Som en elektrisk græshoppesværm indtog de området omkring Louvre, og som en byldepest spredte de sig over Place de la Condorde. Unge fløse brugte dem til at køre ræs i Tuilerierne – på trods af forbud – mens andre kom bankende på det aggressive køretøj i færd med at tjekke Instagram eller tage en selvglad selfie.

Hvilken fornyelse! Ellers tak.

Epidemi på to hjul

I Santa Monica har man længe sukket over, at byen er hjemsøgt af »fugleinfluenza« og henviser til Bird, det første elektriske løbehjul, som kom på markedet i 2017. Siden er talløse udbydere kommet til, og fascination er for længst blevet afløst af frustration.

Især hober løbehjulene sig op ved metrostationer, stoppesteder og nær parkeringsanlæg, og det er der nok en grund til. Ikke bare i Santa Monica, Paris eller de 100 andre storbyer, som den tohjulede epidemi har bredt sig til.

Anne Sophia Hermansen

»El-løbehjulet er blevet den nye midtvejskrisemarkør, symbolet på at pilatesholdet er blevet for krævende, den røde sportsvogn for dyr, og den lyserøde skjorte for billig at se på.«


Grunden kommer her.

Løbehjulet markedsføres og betragtes som en positiv nyskabelse i kategorien micro mobility. Som et såkaldt klimavenligt alternativ til biler, men helt ærligt, den er der vist ingen, der hopper på længere.

Løbehjulet er for de dovne, som kun lige orker at flytte deres store røv op på et bræt og videre ind i det næste magelige transportmiddel.

Løbehjulet er kort sagt for dem, der hverken gider cykle eller gå.

Og måske heller ikke er blevet helt voksne.

Hvor ofte ser man ikke midaldrende CEO-mænd køre afsted med et tyndt slips flagrende efter sig? Eller to kvinder på jagt efter deres anden eller tredje ungdom? For ofte. Og vi ved jo alle, at man er blevet gammel, når man har brug for at føle sig ung.

Elløbehjulet er derfor blevet den nye midtvejskrisemarkør, symbolet på at pilatesholdet er blevet for krævende, den røde sportsvogn for dyr, og den lyserøde skjorte for billig at se på.

Og selv om jeg normalt ikke mener, at man skal give afkald på sine kæpheste, er det lige før, jeg foretrækker at se mellemledersegmentet i stram lycra eller med en klimasvinsk motorcykel mellem benene.

Værdighed er selvsagt en umulighed på et løbehjul.

Nye og gamle hormoner

Dernæst er der trafiksikkerheden. I USA anslås det, at 1.500 er kommet til skade på elløbehjul, og ifølge avisen USA Today er risikoen for dødsulykker dobbelt så stor for personer på løbehjul sammenlignet med amerikanske cyklister.

Derudover har der været rapporteret om dødsulykker i USA, Spanien, Frankrig og senest Sverige, hvor en ung mand på løbehjul stødte sammen med en bil.

Og ja, der kan ske ulykker, når man bevæger sig ud i trafikken. Det er risikofyldt at bevæge sig der, hvor der er fart, mennesker og nye og gamle hormoner. Sådan lyder i al fald argumentet fra løbehjuls-entusiasterne.

Det svarer til at sige, at vi da godt ved, at det er risikofyldt at ræse rundt i havnen med vandscooter, men hey, hvor der er trafik og mange mennesker, er der fare, så et par hundrede vandscootere blendet ind mellem speedbåde, havnebusser, kanalrundfarter, robåde, plimsollere, færger og krydstogtskibe skader nok ikke.

Det gjorde det så desværre i 2017, hvor to amerikanske kvinder mistede livet i en vandscooter-ulykke.

Endelig mener entusiasterne, at det vil hjælpe, hvis vi ved siden af cykelstier bygger særlige baner til løbehjul, hvilket er genialt tænkt i en trafikvirkelighed, hvor der i forvejen dårligt nok er plads til cyklerne.

Men vi kan selvfølgelig også bare lukke hele byen ned for biler. Det sidste er dog ikke utænkeligt i et rødt styret København, hvor det kun er borgmestre fra Enhedslisten, der i den perfekte klimavenlige verden har en stor, fed bil.

Enkel løsning

Nej, der findes kun en løsning: Smid de elektriske løbehjul tilbage i hovedet på producenterne.

Sig til dit barn, at det kan køre på sin cykel, og gør det samme selv.

Løbehjul hører ikke til i trafikken, men på en legeplads.

LÆS MERE