Anne Sophia Hermansen: Floppede Ahlers? Eller var det Christiansborg, der floppede? Jeg er ikke i tvivl

Tommy Ahlers´ exit bør mane til eftertanke. Dansk politik er blevet dybt uattraktivt for folk med mere på deres CV, end at de engang har været elevrådsformand eller flaskedreng i Føtex.

»I enhver velledet virksomhed var de mennesker, der brugte det meste af deres tid på at konspirere og spilde andres tid med formålsløse møder, pseudoarbejde og nævenyttig obstruktion af projekter, blevet hældt ud. Men de trives storartet i det reservat af vores samfund, som kaldes Folketinget,« skriver kulturkommentator Anne Sophia Hermansen i forbindelse med V-profil Tommy Ahlers' farvel til Folketinget. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kort efter, at Venstre-profilen Tommy Ahlers havde meddelt sin exit, skrev Ekstra Bladets chefredaktør Henrik Qvortrup på Twitter, at de fleste erhvervsprofiler flopper fælt eller ikke har styrken til at gøre arbejdet færdigt. Forinden havde avisens politiske kommentator Joachim B. Olsen skrevet, at Ahlers afskedssalut var en gang klynk, og at hans håb om at skabe forandringer var udtryk for galopperende storhedsvanvid, mens hans sekundant Brian Weichardt mente at vide, at det var »vildt naivt«.

Men måske var det Christiansborg, der floppede fælt og ikke Ahlers. Det indikerer hans afskedssalut på Facebook i al fald. Her skrev han: »Jeg stopper, fordi jeg har lyst til at være med til at skabe konkrete forandringer. Gøre noget. Og desværre føler jeg ikke, at jeg gør det i tilstrækkelig grad i Folketinget. Jeg har prøvet som iværksætter, hvordan det er at skabe noget.«

Det kræver en særlig kynisme at karakterisere den udmelding som klynk og naivitet, ligesom det er en overvejelse værd, om politik virkelig skal handle om at have styrken og kunne tåle mosten. Ja, måske kunne det handle om at have de bedste ideer og vinde opbakning til at føre dem ud i livet. Naivt? Måske.

Flaskedreng i Føtex

Vi er nødt til at forholde os seriøst til, at dansk politik er blevet dybt uattraktivt for folk med reel erhvervserfaring. At vi har en historisk lav gennemsnitsalder på vores ministre, og at det hører til undtagelserne, at folk har andet på deres CV, end at de engang har været elevrådsformand eller flaskedreng i Føtex.

Ahlers beskriver det præcist: Der går for meget tid med at spille spillet. For lidt tid med at skabe resultater.

I enhver velledet virksomhed var de mennesker, der brugte det meste af deres tid på at konspirere og spilde andres tid med formålsløse møder, pseudoarbejde og nævenyttig obstruktion af projekter, blevet hældt ud. Men de trives storartet i det reservat af vores samfund, som kaldes Folketinget.

»Levebrødspolitiker bliver man kun, når man ikke har andre levebrød.«


Imidlertid er det ikke for folket, men for akademikere, der knapt nok har haft en ærlig dags fuldtidsarbejde uden for politik.

Bekymrende? Ja. Så hvad er løsningen?

Meget enkel. Stem på de få, der har reel erhvervserfaring. De findes i forvejen på listerne, desværre bare sjældent som spidskandidater, og så er vi jo lige vidt, medmindre vi indfører, at man bliver valgt alene på antallet af personlige stemmer.

En anden model er at halvere antallet af folketingsmedlemmer og give de resterende det dobbelte i løn, så det bliver mere tillokkende at følge et politisk kald. De fleste går dog næppe ind i politik alene for pengenes skyld, og modellen udelukker heller ikke, at de samme erfaringsløse typer bliver valgt gang efter gang.

Alternativt kan man stille som krav, særligt for formænd og ministre, at de har mindst syv års samlet erhvervserfaring. Eller man kan argumentere for, at man kun kan blive minister for et bestemt område, hvis man har arbejdet professionelt med det i mindst et par år.

Til høflig orientering har vores nuværende ministre i gennemsnit lige under to års erhvervserfaring, og flere, herunder erhvervsminister Simon Kollerup, har ingen erfaring overhovedet fra det private erhvervsliv.

Politiske mandagstrænere

Men vi er også nødt til at se på de nye og gamle mediers rolle, og som flere har antydet, spiller det ingen positiv rolle, at politikerne forventes at stå til rådighed døgnet rundt. Selv ligegyldige tweets og selfies bliver til store historier i en overanalyserende boble af kommentatorer og politiske mandagstrænere, og hertil kommer så den permanente risiko for at havne i en udmattende shitstorm.

Jeg kender mange mennesker, som har brugt årtier på at dygtiggøre sig, men som ikke er fristede af udsigten til at miste anseelse og værdighed i løbet af et ondskabsfuldt døgn på sociale medier, fordi de er kommet til at skrive noget dumt eller begå en simpel fejl. Så hellere blive i den private sektor og fortsætte med at skabe resultater til gavn for andre.

Da Alex Ahrendtsen for et par måneder siden besluttede ikke at genopstille, sagde han, at han drømte om at lave noget, der gjorde folk glade. At han var træt af spil og magtkampe og ævl og kævl og krig. Jeg ved ikke, om han ifølge genierne på Ekstra Bladet også »floppede« og var naiv og klynkede, men 10 år i Folketinget er da lidt mere, end Joachim B. Olsen selv kunne mønstre.

Ikke kun Venstre, men det politiske Danmark står efter Ahlers´ afgang vingeskudt tilbage, og der er nu mindre cool cat i byen. Ahlers føjer sig til rækken af mennesker, der tegner det Christiansborg, vi burde have, og han skal have tak for i det mindste at have prøvet.

Levebrødspolitiker bliver man kun, når man ikke har andre levebrød.