Anmeldelse: Flygtningene, der hoppede af i København, havde en grum livshistorie

I 1960 hoppede to familier fra Prag af i Danmark. Historikeren Jesper Clemmensen fortæller familiernes historie i bogen »Afhopperne«, som er en europæisk tragedie om død og mirakuløs redning i nazismens og kommunismens rædselsteater. Bevægende og en vigtig europæisk fortælling.

Familien Rocek og Reiser reddede livet efter en dramatisk afhopning i Gedser Havn i 1960. Her har Berlingske Tidendes fotograf Aage Sørensen taget et foto af familien Rocek, da de ankom til politigården i København. Afhopningen var en stor mediesag og nåede endda spalterne i The New York Times. Fold sammen
Læs mere
Foto: Illustration fra bogen

I juni 1960 hoppede to familier af færgen fra Warnemünde til Gedser. Familierne Rocek og Reiser var kommet fra Prag gennem DDR, havde fået billetter til Gedser og hoppede i vandet fra færgen i Gedser Havn.

Afhopningshistorien blev slået stort op i danske medier og nåede endda The New York Times.

Men hvem var disse mennesker? I en fabelagtigt fortalt historie beretter historikeren Jesper Clemmensen, der tidligere har gjort sig bemærket med meget fine bøger om flygtninge fra DDR til Danmark, om disse menneskeskæbner. Hans bog »Afhopperne« er ikke »bare« en flugtberetning, men er en storslået skæbneberetning om det 20. århundredes historie.

Bogen er desuden usædvanlig ved, at Jesper Clemmensen har fundet frem til to af afhopperne – 94-årige Jan Rocek og 92-årige Ruth Reiser.

Jan Roceks far

»Ved du hvad? Der er ikke meget forskel på kommunisme og nazisme. Bortset fra, at vi er jøder.«


Historien om familierne Rocek og Reiser begynder i Centraleuropa i 1920erne. Begge familier var en del af det jødiske, men temmelig sekulære miljø i Tjekkoslovakiet og Tyskland, der ivrede efter at blive ganske almindelige statsborgere uden at blive forskelsbehandlet.

Med nazismens fremmarch blev det usikkert at være jøde i Centraleuropa, og situationen blev kritisk efter Tysklands besættelse af Tjekkoslovakiet i marts 1939. Familien Rocek forsøgte at skaffe visa til udrejse, men det viste sig umuligt.

Hurtigt blev en række antijødiske love indført i Tjekkoslovakiet, der gjorde jødiske borgere til andenrangs mennesker. I en central passage siger Jan Roceks far til ham: »Ved du hvad? Der er ikke meget forskel på kommunisme og nazisme. Bortset fra, at vi er jøder.«

Jan Rocek mødte efter besættelsen en anden tjekkisk jøde ved navn Arnost Reiser, hvis familiebaggrund lignede familien Roceks.

I løbet af 1940 tog forfølgelsen af de tjekkiske jøder til, og i 1942 blev familien Rocek, som foruden Jan bestod af hans forældre og en søster, samt familien Reiser deporteret til kz-lejren Theresienstadt, hvor 490 danske jøder også havnede. Fra Theresienstadt blev familierne i 1944 deporteret til Auschwitz.

I lejrene fandt Jan Rocek sin kæreste Eva Porges og Arnost Reiser sin kæreste Ruth Freund. De fleste af familiemedlemmerne Rocek og Reiser blev myrdet i lejrene, men mirakuløst klarede både Jan, Eva, Arnost og Ruth sig gennem rædslerne og blev befriet i 1945.

Rejsen gik tilbage til Prag, der endnu i 1945 havde mulighed for demokratisk frihed. Imidlertid kvalte kommunisterne snart denne frihed, og fra 1951 blev skueprocesser gennemført i Prag og andre østeuropæiske hovedstæder med klart antisemitisk budskab. Jøderne var atter jaget.

Det stod klart for familierne Rocek og Reiser, at de ingen fremtid havde i Tjekkoslovakiet. Begge par havde fået børn, og de ønskede ikke, at de skulle leve i et kommunistisk helvede. Men flugt var næsten umulig, og undertrykkelsen i Tjekkoslovakiet lignede den, som vi kender fra DDR-tiden.

Jan Rocek siger i bogen til Jesper Clemmensen: »På én måde var det værre end under nazisterne. Hvis man ville overleve, blev man tvunget til at sige ting, som man vidste var løgn. Og jeg kunne ikke holde det ud.«

De to familiers flugt blev nøje planlagt. De opførte sig udadtil som loyale kommunister og tilmeldte sig organisationer, som gav mulighed for rejse i Østtyskland. Familierne fik tilladelse til at køre ind i Østtyskland, og derefter søgte de nordpå i håbet om at finde en flugtmulighed.

Det lykkedes i Warnemünde at finde en færge, der sejlede til Gedser, hvor de dog ikke havde mulighed for at gå i land. Den eneste mulighed for at flygte var at kaste sig i vandet i Gedser Havn og håbe på redning.

På dette danske pressefoto kan man ane familien Rocek i vandet kort før redningen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Illustration fra bogen.

Her skal ikke fortælles mere om familiernes dramatiske flugt og deres senere liv, men det er lykkedes Jesper Clemmensen at fortælle et europæisk drama, der har et bredere perspektiv, end man normalt ser i danske historiebøger. Hans beskrivelse af tiden i Prag, kz-lejrene og senere i efterkrigstidens Tjekkoslovakiet er stærkt bevægende.

Det er generelt en meget vellykket fortælling om centraleuropæiske skæbner, hvor danskere kom til at spille en rolle, fordi en modig dansker kastede sig i Gedser Havn og reddede Rocek-familien.

Derimod er hans skildring af danskernes andel i det berømte Røde Kors-besøg i 1944 i Theresienstadt ikke kritisk nok, for besøget var en kapitulering over for nazisterne og gav dem en klar propagandasejr, hvor danske delegater fortalte omverdenen, at jøderne havde det strålende i lejren. Det synes Jesper Clemmensen ikke at have forstået.

Med sin bog har Jesper Clemmensen atter skrevet en fornem og inciterende bog om mennesker på flugt, der for en kort stund havnede i det trygge Danmark.

Afhopperne. Fra Holocaust til fanger bag jerntæppet. To familiers dramatiske flugt til Danmark.

Forfatter: Jesper Clemmensen Sider: 408 Pris: 299,95 kr Forlag: Lindhardt og Ringhof