Under Den Kolde Krig fra 1961 til Murens fald i 1989 forsøgte 6.000 østtyskere at flygte til Danmark. Flugten gik over vandet til Danmark eller til danske skibe. Kun godt 1.000 blev reddet til Vesten, mens resten blev fanget og fik hårde straffe og ødelagte liv. 164 voksne og børn druknede. Flugtrute Østersøen krævede dermed flere menneskeliv end betonmuren ned gennem Berlin.
Denne flugt til Danmark er nu beskrevet af journalist Jesper Clemmensen i bogen »Flugtrute Østersøen«. Det er simpelthen utroligt godt set af den 37-årige Clemmensen, for hovedfortællingen om de ofte desperate flugtruter har været fokuseret på Berlin. Jesper Clemmensen har med sin bog ikke alene åbnet for nye, hårrejsende og bevægende skildringer af menneskers forsøg på at nå friheden. Han har også trukket Danmark direkte ind i Den Kolde Krigs mørkeste historie.
Desperat flugt på surfbræt
Med talrige interviews med tidligere flygtninge, danske hjælpere og med god brug af Stasi-arkiverne fortæller Clemmensen kronologisk om de første flugtforsøg i 1960erne frem til de sidste forsøg kort før Murens fald. Det er næsten fortællinger, der har en indre selvkørende dynamik, hvor frihedselskende mennesker var parate til at ofre livet for at nå friheden. Clemmensen yder disse skæbner fuld retfærdighed med et intenst sprog og tidsforskydninger, der er velbegrundede. Og bogen giver os også skyggesiderne ved flugten med fortællinger om mennesker, der var drevet af ganske banale motiver, modsatrettede følelser blandt ægtefolk og familier og om forrædere og svigt.
Flugten var særdeles farlig. Østersøen kunne være oprørsk og lumsk, og fartøjerne var små og ikke altid sødygtige. Gabrielle, Lutz og Hartmut forsøgte således i 1977 at komme til Sydsjælland med en lille gummibåd med påhængsmotor. Det var vinter og iskoldt. De skubbede båden ud og håbede, at retningen mod Møn eller Falster var korrekt. Pludselig blæste det op til storm og et brølende inferno udviklede sig. I de næste timer hang deres liv i en tynd tråd. En sovjetisk tanker sejlede forbi uden at tage dem op. Mirakuløst kæmpede de sig frem til fyrskibet »Gedser Rev« og blev reddet af danske vagtfolk.
Der var også helt vanvittig risikable flugtforsøg som f.eks. Karsten Klünder og Dirk Deckert, der i 1986 forsøgte at nå Danmark på surfbrætter om natten. Denne nærmest dødens farlige flugt lykkedes. Mirakuløst.
Man kunne blive ved med at genfortælle Clemmensens flugtberetninger, for de er alle vedkommende og fortæller ikke blot om selve flugten, men også om livet i Østtyskand. Han fortæller også om de ulykkelige, der blev fanget og derefter bragt til forhør og modtog hårde straffe.
Dansk forræderi
Det danske forrræderi er også med i bogen. Werner Meyer forsøgte i 1966 at slippe væk fra DDR. Den 29-årige Meyer og hans familie var oprindelig draget til Vesttyskland, da den slags i Den Kolde Krigs tidlige fase endnu var mulig. Men unge Werner var vendt tilbage. Da situationen strammede til efter 1961, kunne han ikke mere se sin familie i Vesttyskland, og han søgte derfor om udrejse, men fik afslag. Han forsøgte flere gange flugt gennem Østeuropa, men blev opdaget og sendt tilbage. Som skibskonstruktør havde Werner den mulighed at komme til at sejle med nye østtyske skibe og derfra var der en mulighed for flugt. Sanmen med familien i Vesttyskland blev en flugt i 1966 nøje planlagt og familiemedlemmerne tog til Gedser for at forberede flugten. Rygterne om vesttyskernes planer spredte sig desværre, og en redaktør for det kommunistiske dagblad Land og Folk hørte rygterne og ringede til DDR og berettede om sagen. Desuden berettede en stasi-spion i Gedser også om den påtænkte flugt. De østtyske sikkerhedsmyndigheder kunne derfor standse Meyers flugt. Land og Folk fulgte op med en begejstret beretning i avisen om den påtænkte flugts fiasko. Werner fængsledes og dømtes til et år og ti måneders fængsel. Clemmensen skriver ikke, hvem redaktøren og stasi-agenten var.
Der er tale om en af de væsentligste bøger om Den Kolde Krig og Danmark, der er udkommet. Clemmensen har ikke brugt relevante danske kilder, og spørgsmålet rejser sig, hvordan man fra Udenrigsministeriet og regeringen så på disse sager. En sag i 1961 fra Gedser viser problemet. Kunne de danske myndigheder gribe ind i havnen og sikre afhoppernes flugt? Udenrigsministeriet bemærkede, at en indgriben for at sikre flugt måtte ske, så der ikke opstod »udenrigspolitiske pronblemer«. Men hvor langt gik Danmark for at undgå udenrigspolitiske problemer og pleje det gode naboforhold til Østtyskland? Det kunne afklares i Udenrigsministeriets arkiver, og det burde være en oplagt opgave at fortælle hele sandheden om dansk tilpasning i disse afgørende år. Men om dokumenterne findes i Udenrigsministeriet, eller om ubehagelige sager er fjernet lige som i PET, er selvfølgelig et spørgsmål.
Læs også interviewet »En historie der trængte til at blive fortalt«
