Ane Halsboe-Jørgensen: Ny arkitekturpolitik til 20 millioner kroner skal blot være inspiration

Kulturministeren ønsker, at den nye nationale arkitekturpolitik skal være helhedstænkende, bæredygtig og moderne. Men den skal blot tjene til inspiration.

Tirsdag blev indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vist rundt i det almene boligbyggeri Orienten i Nordhavn. Senere blev der holdt pressemøde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Olafur Steinar Gestsson
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) og kulturminister Ane Halsboe Jørgensen (S) har netop præsenteret regeringens ny boligudspil, »Tættere på II – Byer med plads til alle«, der især retter sig mod hovedstadens boligsituation.

Kulturministeren var med, fordi der i udspillet også er lagt op til, at der skal udformes en national arkitekturpolitik. Det ønsker regeringen at afsætte 19,5 millioner til over de næste to-tre år.

Regeringen vil nedsætte en ekspertgruppe, der skal udforme den national arkitekturpolitik, som »kan skabe debat om arkitekturens rolle i samfundet. Arkitekturpolitikken skal blandt andet sikre, at de nye almene boliger er arkitektonisk gennemtænkte med fokus på kvalitet, det levede liv og klimaet,« lyder det i udspillet.

Berlingske talte med kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, umiddelbart efter pressemødet i Nordhavn var overstået.

Hvem skal sidde i ekspertgruppen, som skal stå for den nye arkitekturpolitik?

»Gruppen bliver sammensat i den kommende tid. Det er tanken, at det skal være folk, der har et særlig blik for, hvad man kan med arkitektur, og folk, der kan være med til at lave analyser og rejse en debat om, hvordan vores byer skal se ud i fremtiden.«

Hvad skal den udarbejdede politik konkret føre til? Hvordan skal arkitekturpolitikken implementeres? Skal kommunerne eksempelvis tvinges til at overholde nogle regler?

»Mest af alt skal den tjene til inspiration, og inspirationen er jeg ikke i tvivl om, er vigtig – den er jeg sikker på, at flere kommuner ønsker sig. Grunden til, at det ikke skal være et krav at følge den politik, som ekspertgruppen finder frem til, er, at der kan være meget stor forskel på, hvad der virker de i de forskellige kommuner og områder i det hele taget.«

Store klodser

Men hvis forskellige områder kræver forskellige løsninger, hvorfor skal der så udarbejdes en national arkitekturpolitik?

»Mest af alt for at insistere på, at uanset hvor man bygger, så bliver man nødt til at tænke i helheden, altså også i påvirkningen af nærområderne og i klimapåvirkningen. Der er jo masser af eksempler på store klodser, som garanteret indeholder gode lejligheder eller  gode kontorrum, men som ikke ligefrem bidrager til byrummet. Det er min klare opfattelse, at mange gerne vil tænke i helheder – mange vil gerne bidrage til byrummet rundt omkring, ligesom de også gerne vil bygge lyse og venlige lejligheder til de beboere, der skal bo inde i bygningerne.«

»Det er også vigtigt for de næste års store byggerier, at det ikke kun skal handle om at give folk tag over hovedet, det er vores alle sammens byrum, der skal udvikles«

Hvad ønsker du dig som kulturminister? Bevaring af den gamle arkitektur eller i højere grad bygge nyt?

»Der er en særlig charme over de steder i vores hovedstad, hvor man har fået nyt og gammelt til at mødes modsat eksempelvis i Tokyo, hvor jeg lige har været, og hvor der hele tiden bygges nyt, når det gamle er væk. Hvis du spørger til min personlige smag, håber jeg, at man også fortsat vil tænke i, at det nye skal stå på skuldrene af det gamle, og at der skal være færre store klodser. Nogle af de ting, vi har lagt frem i dag, peger frem mod 2035, og det er vigtigt, at der bliver tænkt moderne bolig- og familieformer ind i de byggerier, der bliver skabt.«

Dine socialdemokratiske forgængere havde vel med for eksempel Gellerupparken og Brøndby Strand de samme, gode intentioner, som I nu har. Nu skal dele af de områder rives ned. Har man tænkt over, at man ikke skal gentage fortidens fejl?

»Tanken dengang var at skabe effektive, ordentlige boliger, der skulle skabe plads til folk. Det fungerede og var effektivt, da det blev bygget, men nu skal vi i højere grad tænke i helheder.«

Bygninger til andre end beboerne

Hvilke helheder mener du?

»At det handler om mere end at få folk ud af baggårdene.«

Hvad handler det så om?

»Vi skal mere end at give folk et sted at bo, når de er indenfor. Vi skal have boliger, der er bæredygtigt bygget, og som understøtter et bæredygtigt liv. Vi skylder også på vegne af fællesskabet i byerne, at skabe byrum, som man også har lyst til at være i, og som stimulerer bevægelse og fællesskab. Vi ønsker steder, hvor man føler sig tryg, og hvor man har lyst til at være, så man ikke bare skynder sig indenfor. Bygningerne skal ikke kun vedrøre dem, der flytter ind, men skal også indeholde rum, hvor andre folk har lyst til at opholde sig.«

Med i regeringens udspil, fortæller kulturministeren, er også planen om at bruge 12 millioner kroner på en forundersøgelse af en ombygning af Nationalmuseet, som dels skal gå til en forundersøgelse af en mulig ombygning af lokalerne ved kanalen i København, dels  fremme, at nogle af Nationalmuseets mange genstande i højere grad kan komme rundt i landet og ud af montrerne i de gamle lokaler.