6 stjerner: Heltemodig biskop stod i skyggen af Kaj Munk. Nu får han endelig oprejsning

Hans Fuglsang-Damgaard risikerede sit liv i kampen mod nazismen og jødehadet. I professor Martin Schwarz Laustens fremragende bog »Biskoppen og jødeforfølgelserne« får han den anerkendelse, han fortjener.

Bskop Hans Fuglsang-Damgaard, malet af Mary E. Havning i 1953. Hænger i Vor Frue Kirke. Fold sammen
Læs mere

Biskop over Københavns Stift Hans Fuglsang-Damgaard (1890-1979) kom til at stå i skyggen af antinazisten og digterpræsten Kaj Munk som afgørende vigtig stemme under den nazistiske periode. Efter et stykke tid at have sværmet for stærke mænd som Mussolini og Hitler, fandt Kaj Munk vej til en klar antinazistisk og projødisk holdning, og med sine skrifter og taler manede han til modstand mod nazismen og blev et nationalt samlingspunkt. Da han blev myrdet af nazister i januar 1944, var det en sorgens dag, og med rette er han siden krigen blevet fremhævet for sit personlige mod.

Biskop Fuglsang-Damgaard optræder ikke på samme måde i vore historiebøger, men nævnes dog som initiativtager til det »hyrdebrev«, der blev læst op af danske præster 3. oktober 1943, hvor kirken tog afstand fra nazisternes jødepolitik. Nu har professor emeritus Martin Schwarz Lausten med sin nye bog, »Biskoppen og jødeforfølgelserne«, rejst ham et minde, for det viser sig, at Fuglsang-Damgaard var en lige så vigtig antinazistisk skikkelse som Kaj Munk.

»I disse tider, hvor statuer væltes, er der god grund til at håbe, at en eller anden vil foreslå at rejse en statue af Hans Fuglsang-Damgaard ved Marmorkirken, gerne opstillet ved siden af antisemittten H. L. Martensen.«


Biskoppen advarede allerede midt i 1930erne offentligt om den nazistiske fare, og gennem hele besættelsen gik han med fare for eget liv ind i en aktiv indsats for at advare mod nazismen og hjælpe frihedskæmpere og jøder. Biskoppen overlevede krigen, og måske derfor blev Kaj Munk i eftertiden den centrale antinazistiske person.

Hærværk på jødisk forretning i Friedrichstrasse, Berlin, efter Krystalnatten 9.-10. november 1938. Biskop Fuglsang-Damgaard tog få dage efter kraftig afstand fra nazismen og antisemitismen i en tale, stik mod den danske regerings politik, som gik ud på ikke at være kritisk over for regeringen i Tyskland. Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt.

Hans Fuglsang-Damgaard blev født syd for den danske grænse og blev derfor tysk soldat under Første Verdenskrig. Denne del af hans liv er ikke hovedemnet for »Biskoppen og jødeforfølgelserne«, der som titlen siger hovedsagelig beskæftiger sig med hans forhold til antisemitisme. Men for at forstå han moralske indsats under naziperioden er det vigtigt at vide, at han som soldat var i frontlinjen og bogstaveligt talt måtte skyde på fjenden bag dynger af kammeraters lig.

Han blev taget til fange af franskmændene og tilbragte tid med moralske og religiøse overvejelser i en fangelejr. I 1923 tog han en præsteuddannelse og fik en sjældent høj udmærkelse. Han blev dybt involveret i den såkaldte Oxfordbevægelse, hvor man lagde vægt på det moralske ansvar, og i 1934 blev han biskop over Københavns Stift.

Jødespørgsmålet melder sig i Danmark

Der var i Europa en stærk antijødisk bevægelse, som udmøntede sig i mange skrifter, og i Danmark havde kirkelige præster og biskopper som f.eks. H.L. Martensen – en af Fuglsang-Damgaards forgængere som Københavns biskop – skrevet stærkt antijødiske skrifter. Men Fuglsang-Damgaard vendte sig allerede i 1930erne offentligt mod antisemitismen. I kølvandet på de nazistiske racelove fra 1935 udkom der også i Danmark en række bøger vendt mod jøderne, og Fuglsang-Damgaard udsendte gennem nyhedsbureauet Ritzau i 1936 sammen med universitetsfolk en offentlig protest mod disse skrifter. Protesten blev bemærket i Tyskland, hvor den nazistiske avis Völkischer Beobachter skrev om sagen under overskriften: »Danske teologer bliver nervøse. Jødespørgsmålet melder sig nu i Danmark«.

Hans Fuglsang-Damgaard forblev biskop indtil 1960. Han skrev sine erindringer, men gled let hen over sine antinazistiske aktiviteter. I bogen »Biskoppen og jødeforfølgelserne« har professor Martin Schwarz Lausten genskabt biskoppens kæmpeindsats og vristet ham fri af Kaj Munks skygge. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Nu begyndte flygtningestrømmen af jøder fra Tyskland til blandt andet  Danmark, hvor regeringen ikke så med venlige øjne på dem, for at modtage dem kunne skabe splid med Tyskland. Fuglsang-Damgaard og hans kreds skabte i august 1936 en indsamling for at hjælpe dem. Regeringen var bange for, at denne kampagne skulle skabe vrede reaktioner i Tyskland, men indsamlingen blev alligevel godkendt og løb af stabelen, dog under betingelse af, at intet kritisk måtte siges om den tyske naziregering.

I Tyskland støttede den tyske kirke generelt den nazistiske regering og dens jødepolitik, men en udbryderbevægelse, der blev kaldt Bekendelseskirken, protesterede åbent mod nazismen. Blandt de aktive var den berømte tyske præst Martin Niemöller, som senere skulle blive et ikon for den kristne modstand mod nazismen. Fuglsang-Damgaard støttede Bekendelseskirken og sagde i februar 1938 ja til at besøge bevægelsen i Dresden og holde en prædiken.

Den tyske ambassade i København advarede ham mod at rejse, og det var da også med risiko for sin sikkerhed, at han tog afsted.  I Dresden var der et voldsomt opgør mellem Bekendelseskirken og nazister, men 7. februar 1938 holdt Fuglsang-Damgaard i Frauenkirche en prædiken til støtte for Bekendelseskirken og for at vise solidaritet med de kristne antinazister

Hvad lavede Fuglsang-Damgaards hustru?

Men det var blot begyndelsen. 9.-10. november 1938 foregik Krystalnatten i Tyskland, hvor synagoger nedbrændtes, og jøder blev udsat for vold. Fuglsang-Damgaard skulle få dage senere tale ved indvielsen af den ny Lundehus Kirke på Østerbro.

 

Han talte i denne prædiken mod begivenhederne i Tyskland, og som Martin Schwarz Lausten gør opmærksom på, så var denne kritik af den nazistiske regering »stik mod den danske regerings politik«. Prædikenen fik voldsomme følger, idet 149 af de 190 københavnske præster vedtog en resolution mod jødeforfølgelserne. Men der kom også mange kritiske og hadefulde breve. De ligger i biskoppens privatarkiv, som Martin Schwarz Lausten har haft adgang til.

I Hans Fuglsang-Damgaards privatarkiv findes en del vrede breve og kort vendt mod hans indsats for jøderne og mod nazismen. På kortets forside var der et billede af Adolf Hitler, og på bagsiden står der: »Tal ikke højt om Niemøller. Vi husker.« Dateringen er 23. december 1939. Henvisningen går på den tyske bekendelseskirke, som Martin Niemöller var leder af. Fold sammen
Læs mere

Med den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940 kunne man tro, at Fuglsang-Damgaard ville være mere forsigtig, men nej. Allerede kort tid efter besættelsen skrev han i et skrift: »Kirken må bekæmpe al racehovmod og al racekamp som oprør mod Gud.« Hans moralske overbevisning om, at man skal påtage sig et aktivt ansvar, bevirkede, at han skjulte juristen Poul Meyer, der var jøde, i Bispegården. Han skjulte også slægtninge til en ung frihedskæmper, der var blevet skudt af nazisterne, mens hans hustru, Calina, hjalp jøder med flugten.

Omslag af bogen »Biskoppen og jødeforfølgelsen«. Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag. Fold sammen
Læs mere

Truslerne mod biskoppen blev stadigt tydeligere. I de nazistiske blade blev der rettet hårde angreb på ham, og det var heller ikke nemt for ham at styre biskopperne, for flere mente, at hans aktivistiske stil var for provokerende, og en medbiskop spurgte ironisk, om han var blevet en slags ærkebiskop. Den afgørende prøve kom, da det blev klart, at en kommende nazistisk jødeaktion var i vente.

Kun to dage efter det politiske sammenbrud 29. august 1943, hvor regeringen gik af, henvendte Fuglsang-Damgaard sig til samtlige københavnske præster og danske politikere og embedsmænd for at advare mod denne fare. Han forsøgte at gribe ind, da prominente jøder, herunder hans ven, overrabbiner Max Friediger, blev fængslet.

Disse anstrengelser førte til, at Fuglsang-Damgaard og hans meningsfæller, for der var mange, der støttede ham, 29. september forfattede det hyrdebrev, som 3. oktober blev oplæst af samtlige danske præster. I Hyrdebrevet tog de klart afstand fra den nazistiske jødepolitik: »Fordi forfølgelse af jøder strider mod den menneskeopfattelse og næstekærlighed, som er en følge af det budskab, Jesu Kristi kirke er sat til at forkynde«.

Fuglsang-Damgaard var klar over, at han løb en personlig risiko, fordi alle kendte hans holdninger, og han skrev selv til præsterne, at der var en risiko for, at han ville blive fængslet.

Hjælp til fangerne i Theresienstadt

Da oplæsningen foregik, var jødeaktionen i fuld gang, og mange jøder var flygtet. Cirka 490 jøder blev fanget og deporteret til KZ-lejren Theresienstadt, og Fuglsang-Damgaard og modstandsfolkene professor Brandt Rehberg og professor Richard Ege organiserede hjælpepakker til fangerne, som sandsynligvis reddede mange menneskeliv. Med regeringens afgang og mordet på Kaj Munk 4. januar 1944 var det klart, at truslen mod Fuglsang-Damgaard var overhængende.

Modstandsfolk etablerede en overgang en hemmelig vagt ved Bispehuset ved Nørregade, og man gravede en tunnel fra Bispehuset, så Fuglsang-Damgaard kunne slippe væk, hvis tyskerne kom. Han modtog mange trusler, og et enkelt attentat mod ham blev afværget. Én foreslog, at han flygtede, men det afslog han.

De fleste jøder var flygtet til Sverige eller deporteret til Theresienstadt, men der var en del jødiske børn gemt hos plejefamilier, og en del ældre jøder var gemt hos kristne familier eller venner. Det ved vi, for det jødiske samfund registrerede 26 tilfælde af hemmelige begravelser fra oktober 1943 til befrielsen, og i flere tilfælde var Fuglsang-Damgaard til stede. Det er derfor muligt, at antallet af jøder eller kristne med jødiske rødder – og dem var der mange af – der var forblevet i landet, var langt større, end man tidligere har antaget.

Biskop Hans Fuglsang-Damgaard yderst til venstre i synagogen i København lige efter befrielsen. Ved siden af biskoppen til højre i første række ses den jødiske menigheds formand, overretssagfører C.B. Henriques. Yderst til højre ses professor Frederik Torm, som støttede Fuglsang-Damgaard i den aktivistiske, antinazistiske politik. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Kristen jødemission og Guds vilje

Martin Schwarz Laustens bog er selvfølgelig en beskrivelse af en helt, men rummer også kapitler om de mere problematiske sider af Fuglsang-Damgaards teologi. Således gik han ind for mission blandt jøder, så de kunne blive kristne, hvilket efter rædslerne under Holocaust let kunne opfattes negativt af de overlevende jøder, og Fuglsang-Damgaards jødiske venner protesterede da også. Han fastholdt også den antagelse, at det var Gud, der stod bag jødernes forfærdelige skæbne, hvilket også var hård kost for overlevende jøder.

Martin Schwarz Laustens bog yder Hans Fuglsang-Damgaards kæmpeindsats fuld retfærdighed. Han gør opmærksom på biskoppens personlige mod og aktivistiske indsats. Det kunne let være gået ham, som det gik Kaj Munk. Den eneste mangel er alt for lidt omtale af Fuglsang-Damgaards hustru, der stod for hjemmet – også mens familien gemte forfulgte folk og organiserede flugt til Sverige.

Bogen er et aktuelt indslag i spørgsmålet om, hvor grænsen for biskoppers og præsters politiske engagement går, for vore hjemlige kirkefolk har det med gerne at blande sig i politik og oftest med kritik af den danske udlændingepolitik og af Israels politik. Før de tager Fuglsang-Damgaard til indtægt for et aktivistisk, politisk engagement, burde de nok erindre sig, at naziperioden ikke kan sammenlignes med nutidige forhold, og at Fuglsang-Damgaard svævede på et højere moralsk niveau end den centrum-venstre-holdning, der præger vore dages biskopper.

I disse tider, hvor statuer væltes, er der god grund til at håbe, at en eller anden vil foreslå at rejse en statue af Hans Fuglsang-Damgaard ved Marmorkirken. Gerne opstillet ved siden af antisemittten H. L. Martensen.

»Naziperioden kan ikke sammenlignes med nutiden, og Fuglsang-Damgaard svævede på et højere moralsk niveau end den centrum-venstre holdning, der præger vore dages biskopper.«


Forfatter: Martin Schwarz Lausten Titel: Biskoppen og jødeforfølgelserne Sider: 318 Pris: 299,95 kr. Forlag: Kristeligt Dagblads Forlag