AOK

5 stjerner: Hun gik under dæknavnene Storfyrstinden og Agent 7442. Hun fortjener en hædersplads i historien

Boganmeldelse: Jutta Graae blev kaldt Storfyrstinden. En ny bog afdækker hendes indsats på bedste vis og dokumenterer, at hun under Besættelsen spillede en vigtig rolle for modstandsarbejdet og kontakten til briterne.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Jutta Graae (1906-1997) er ganske vist omtalt i litteraturen om modstandskampen mod Nazityskland, men i Trine Engholm Michelsens nye bog, »Storfyrstinden«, afdækkes hele hendes vigtige indsats, som i en vis udstrækning var ukendt, fordi Jutta Graae selv holdt kortene tæt til kroppen.

Jutta Graae modtager den fine britiske orden Order of the British Empire i 1947. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Jutta Graae, der var bankassistent i Sparekassen for København og Omegn i Niels Hemmingsgade og enlig, besøgte i 1920erne som ung Storbritannien, hvor hun havde familie. Via sin britiske familieforbindelse kom hun i kontakt med kredse, der senere skulle spille en rolle for modstandskampen mod tyskerne, og hendes søster var gift med Berlingske Tidende-journalisten Ebbe Munck, der kom til at fungere som et vigtigt forbindelsesled til briterne.

Trine Engholm Michelsen,  der er forsker ved Forsvarsakademiet, afdækker, hvordan Ebbe Munck, der som Berlingske Tidendes udenrigsreporter rejste meget, kunne indhente informationer om Tyskland, som gik videre til briterne. I England var kontaktpersonen Charles Hambro, der var ud af en gammel dansk-jødisk slægt og var involveret i efterretningsarbejde. Han skulle senere få ansvaret i den britiske efterretningsorganisation MI6 for Skandinavien og er derfor en vigtig person i dramaet om besættelsestiden.

Storfyrstinden Fold sammen
Læs mere

Det blev Jutta Graaes opgave at koordinere kontakterne til briterne, og hendes tillidsvækkende væsen gjorde, at førende danske modstandsfolk som Mogens Fog og Frode Jakobsen havde fuld tiltro til hende. De indledende møder til dannelsen af Frihedsrådet foregik således med Jutta Graae som kontaktperson og værtinde. Fra britiske arkiver citerer Trine Engholm Michelsen: »She was most active in the formation of the Danish Freedom Council.«.

Det, der oprindelig vakte Trine Engholm Michelsens interesse for Jutta Graaes indsats, var et fotografi fra 1945 taget på Bellevue Strandhotel, hvor man ser to rækker mænd, hovedsagelig militærpersoner, bag modstandsarbejdet. Jutta Graae er den eneste kvinde blandt 30 mænd, og Trine Engholm Michelsen spurgte sig selv, hvem denne kvinde mon var?

Heldigvis dukkede der under forskningen breve, fotografier og artikler frem, som blotlagde en del af Jutta Graaes virke, selvom meget stadig er skjult, fordi britiske arkivregler er restriktive, og fordi hun selv holdt på mange hemmeligheder. En anden årsag til, at Jutta Graae ikke fik den hæder, som hun fortjente, var, at Ebbe Munck, hendes nærmeste samarbejdspartner, ikke fortalte om hendes afgørende ansvar for, at deres indsats lykkedes. Kvinder blev dengang ikke fremhævet og hædret på samme måde som nu.

Jutta Graae lagde vægt på, at hendes engagement ikke var politisk, og derfor kunne hun samarbejde problemløst med alle lige fra kommunisten Mogens Fog til borgerlige modstandsfolk som officeren Volle Gyth, Per Federspiel og Svend Truelsen. I 1930erne skaffede Graae og Munck blandt andet oplysninger om tysk skibsfart gennem danske stræder, der blev sendt til Hambro, der af sin gamle skoleven Winston Churchill i 1939 blev gjort ansvarlig for Skandinavien.

Den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940 var et chok for Jutta Graae, men da var hendes kontakter og organisation allerede organiseret. Mens den socialdemokratiske statsminister Thorvald Stauning og den danske regering manede til ro og samarbejde med tyskerne, var Jutta Graae, Ebbe Munck og deres kolleger i fuld gang med at viderebringe informationer til briterne.

Da Berlingske Tidende udstationerede Ebbe Munck i Sverige som korrespondent, fik gruppen en direkte mulighed for at sende kommunikationen fra Sverige til Storbritannien. I realiteten blev Jutta Graae forbindelsesledet mellem modstandsfolk i Generalstabens Efteretningstjeneste, som Volle Gyth repræsenterede, Ebbe Munck i Sverige og Speciel Operations Executive (SOE) i Storbritannien, som organiserede modstandskampen.

En af hovedopgaverne var at skaffe sikre kurérruter til Sverige, hvilket Graae varetog. Mikrofilm og store pengesummer blev formidlet gennem Graae til modstandsfolk og efterretningsforbindelser, og hun blev en del af inderkredsen i Generalstabens Efterretningstjeneste. I SOE blev Graae ikke kaldt Storfyrstinden – men gik under betegnelsen Agent 7442 eller Haddock.

Da den tyske besættelsesmagt opløste hæren og søværnet 29. august 1943, blev situationen tilspidset. Jutta Graae har beskrevet scenen dagen før: »Jeg mødtes med Volle og en oversergent i en bil. De sad med pakker og håndgranater på bagsædet, hvor jeg blev klemt ind. De ventede, at hæren skulle interneres. Jeg skulle rundt og advare de forskellige, marinebådene skulle flygte til Sverige og resten skulle sænkes.«

Privatlivet berøres også – Jutta Graae havde en kærlighedsaffære med officeren og modstandsmanden Ejnar Nordentoft, der var chef for Generalstabens Efterretningstjenste. Modstandsfolkenes kreds var ofte præget af intriger og opgør, som bogen ikke lægger skjul på, og hvor forfatteren kan trække på militærhistorikeren Hans Chr. Bjergs værk: »Ligaen. Den danske militære efterretningstjeneste 1940-1945« (1985). En af Jutta Graes fortjenester var, at hun kunne bremse en række af disse konfrontationer, skriver Trine Engholm Michelsen.

Jutta Graae til venstre med sin søster Kirsten, der var gift med journalisten Ebbe Munck. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

På grund af sin viden og sit illegale arbejde flygtede Jutta Graae til Sverige. Hun var med til at opbygge en efterretningstjeneste i Sverige, og i 1944 blev hun knyttet til SOEs aktiviteter i London. Efter krigen blev hun hædret med de fineste britiske ordner, og hun blev ansat som en højt betroet medarbejder i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), da denne blev dannet i 1950. I 1960 giftede Graae sig med modstandsmanden Flemming Juncker.

Der er tale om en meget fin og grundig bog, der klart dokumenterer Jutta Graaes store indsats. Den er skrevet i nutidsform, der på en gammel historieskriver som undertegnede virker unødig kunstig, men spændende er skildringen. En mangel ved bogen, som måske er ganske uforskyldt, fordi de britiske arkivregler er restriktive, er den sparsomme beskrivelse af den hemmelighedsfulde og mystiske Charles Hambro, som der er skrevet forunderligt lidt om.

Storfyrstinden. Besættelsens magtfulde, men ukendte frihedskæmper Jutta Graae

Forfatter: Trine Engholm Michelsen. Sider: 428 Pris: 300 kr Forlag: People's