5 stjerner: Historien om en ulidelig vegetarisk bigamist

Agner Møller var kolonilæge i Hollandsk Ostindien og sendte vigtige kulturgenstande til Nationalmuseet i 1920erne. Han var bigamist, vegetar, nudist, astrolog og et temmeligt dumt svin. Bogen om ham og Hollandsk Ostindien er en fornøjelse at læse.

Agner Møller tilbragte i 1920erne en række år på øen Nias i Hollandsk Ostindien. Her ses han yderst til venstre i bagerste række blandt lokale beboere. Foto fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Det er nogle gange de mest kværulantiske personer, der sætter kulør på danmarkshistorien, selv om man næppe ville bryde sig om at havne på en øde ø sammen med en af dem. Sådan en mand var lægen Agner Møller, som der nu foreligger en biografi om, skrevet af inspektør på Nationalmuseet Jesper Kurt-Nielsen. Bogen har titlen »Manden der ikke ville være høflig.«

Næppe mange har hørt om Agner Møller, men på Nationalmuseet er han kendt, for i 1920erne sendte han vigtige genstande hjem fra øen Nias i Hollandsk Ostindien i 1920erne. Han skabte derved en betydningsfuld samling, som er internationalt kendt, men han var et utroligt irriterende menneske. Hans provokerende adfærd bragte ham ustandselig i konflikt med alt og alle. Han var vegetar, nudist, bigamist og spiritist og blev da selvfølgelig også ekskluderet af lægeforeningen.

Agner Møller i 1945

»Aldrig er nogen efter lang tids udlændighed modtaget med større ondskab i luften alle vegne, end der venter mig.«


Men bag denne kværulantiske læge gemmer sig en eventyrhistorie, som Jesper Kurt-Nielsen heldigvis har gravet frem uden forsøg på forskønnelse af denne øretæveindbydende særling. Agner Møller var født 1892 i et hjem, der dyrkede det spirituelle og overtroiske. Han gik for at være gammelklog og havde ikke legekammerater, og han udviklede sig til en menneskesky enspænder med et godt hoved, der havde store tanker om sin egen genialitet. Et af hans særtræk var, at han nægtede at være høflig, men forlangte høflighed af andre. Som studerende giftede han sig med sin kusine Else Marie Gredsted, der kort tid efter fødte en datter. Det lykkedes Agner at fuldende medicinstudiet, men lægevidenskaben betegnede han som humbug, mens han fastholdt sin tro på alt okkult. Han var kortvarigt ansat på Viborg Sindsygehospital, hvor han foragtede sine kollegaer.

Agner Møllers søn, Per, fotograferet sammen med lokale krigere. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

I 1921 drog han bort fra landet og blev militærlæge i den hollandske koloni Java og tog sin familie med. Koloniforholdene under hollandsk styre var præget af slavelignende forhold for den indfødte befolkning. Jesper Kurt-Nielsen giver en malende beskrivelse af de forfærdende forhold for arbejdere og indfødte i de hollandske kolonier. Også ude i Sydøstasien opførte Agner Møller sig uhøfligt, og han sendtes til øen Nias, der er på størrelse med Sjælland, hvor en krigerisk befolkning længe havde holdt vesterlændinge ude.

På det tidspunkt var ægtefællerne gledet fra hinanden, og Else endte med at flytte tilbage til Danmark. Agner Møller havde travlt med at forsyne Nationalmuseet med kulturgenstande fra øen. Han fik et nært samarbejde med Nationalmuseets inspektør Thomas Thomsen, og gennem de næste år fik han købt og flyttet et høvdingehus, våben, tøj og ikke mindst religiøse genstande, der med befolkningens konvertering til kristendommen havde mistet deres religiøse funktion.

Det er Kurt-Nielsens vurdering, at Agner Møller fik et nært forhold til lokalbefolkningen og dens kultur. Han fandt og giftede sig med en niassisk kvinde, Zoeri, der var høvdingedatter og mindreårig, og som han senere tog med til Danmark. Han havde ikke søgt om indrejsetilladelse til sin nye hustru og dennes bror, men rejste blot med dem til Danmark. Det var bigami. Sammen med Zoeri fik han datteren Samahono.

Krigere i fuld udrustning og børn. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Livet i Danmark blev præget af Agners sædvanlige konfrontationer med alle og enhver. Han nægtede desuden at betale børnepenge til Else eller at se deres fælles børn. Zoeri havde svære psykiske problemer og blev indlagt på Sankt Hans. I 1939 sejlede Agner Møller med M/S Amerika som skibslæge rundt i verden. Da krigen brød ud, sejlede skibet i 1940 ind i Liverpools havn, hvor Agner Møller blev arresteret af britiske myndigheder, mistænkt for spionage. I oktober 1940 blev han løsladt og kunne atter rejse med M/S Amerika.

Jesper Kurt-Nielsen fastslår, at Agner Møller ifølge sine dagbøger nærede sympati for Tyskland under krigen, men han blev dog ikke medlem af noget naziparti: »Hitler synes mig snarest at være en udpræget god mand!« står der i hans dagbog. På trods af hans nazisympatier, så var det en tysk torpedo, der i 1943 ramte M/S Amerika. Knap halvdelen af skibets besætning druknede.

I september 1945 vendte Agner Møller hjem til Danmark med dagbogsbemærkningen: »Aldrig er nogen efter lang tids udlændighed modtaget med større ondskab i luften alle vegne, end der venter mig.«

Jesper Kurt-Nielsen har skrevet en fascinerende bog om et usympatisk menneske, som man ikke et øjeblik holder af. Men det er en væsentlig bog om Agner Møllers indsamling af kulturgenstande, og den giver Jesper Kurt-Nielsen god mulighed for at beskrive det hollandske kolonistyre og de forfærdende forhold for den lokale befolkning i Sydøstasien. Bogen er forsynet med utroligt interessante fotografier, taget af en kinesisk fotograf på Agner Møllers bestilling.

Manden der ikke ville være høflig. Historien om den danske kolonilæge Agner Møller

Forfatter: Jesper Kurt-Nielsen Sider: 332 Pris: 300 kr. Forlag: Gyldendal