De seneste uger har statuediskussionen raset i kølvandet på racedebatten i Danmark såvel som i udlandet. Nu når debatten nye højder i Aarhus.
Her er det dog hverken en statue af Hans Egede eller rytterstatuen af kong Frederik VII, der skaber debat. Det er derimod en skulptur med titlen »Balls tell it all«, der forestiller … du gættede det: et par nosser.
Bronzeskulpturen af det 15 kilo tunge mandlige vedhæng, der er skabt af billedkunstneren Henrik Busk Andersen, er placeret ved kulturstedet Godsbanen i Aarhus og blev indviet i foråret 2019.
Gensynet med skulpturen efter coronanedlukningen har dog fået billedkunstner og feminist Trine Rytter Andersen til at rejse kritik af skulpturen på Facebook.
»Skulpturen er så eksplicit og entydig. Et sæt nosser repræsenterer ikke det, vi står for her på Godsbanen,« forklarer hun.
Trine Rytter Andersen, der har sin daglige gang i Godsbanen, har intet problem med skulpturen i sig selv, men mener ikke, at den hører hjemme på et kunstnerisk sted som Godsbanen – den ville ifølge Trine Rytter Andersen være mere passende ved en bøssebar eller i en park.
Kunst er for alle
Hun kritiserer direktøren for Godsbanen, Flemming Dybbøl, for ikke at have konsulteret de kunstneriske kræfter i Godsbanen, inden værket blev hentet til Aarhus.
»Mage til dårlig fingerspitzgefühl skal man lede længe efter. Direktøren burde have stukket fingeren i jorden og spurgt. Der burde have fundet en mere demokratisk proces sted – det er tonedøvt. Ved at spørge ville han anerkende de kunstneriske kompetencer, der er i huset.«
Direktør Flemming Dybbøl er ærgerlig over kritikken. Skulpturen, som Godsbanen fik foræret af kunstneren, er hverken tiltænkt som vartegn for Godsbanen eller en kønslig symbolik, forklarer han.
»Skulpturen har stået her i halvandet år uden at være et vartegn. Det er en metafor for at stå ved sine meninger – at have nosserne til det ... Det er af kunstneren ment som et politisk værk, men man kan tolke et værk, som Fanden tolker Bibelen,« siger Flemming Dybbøl.
Til kritikken om enegang svarer direktøren, at kunst ikke altid bør være en demokratisk proces, hvilket ifølge Flemming Dybbøl heller ikke er tilfældet i Godsbanens andre udstillinger:
»Fordi man har en kunstfaglig baggrund, behøver det ikke at afgøre, hvad der er kunst. Kunst er for alle og ikke kun for de kunstfaglige.«
Flemming Dybbøl hilser dialogen om værket velkommen og afviser ikke blankt at nedtage skulpturen.
»Jeg er åben over for dialogen. Jeg ønsker ikke at genere nogen, og skulpturen skal ikke blive stående for min skyld. Det skal debatten afgøre,« siger han og tilføjer:
»Hvis det er tilfældet, må vi se, om der er andre, der har nosser eller pussypower nok til at have den stående.«
»Det her er ikke en kønskamp«
Skal skulpturen blive stående foran Godsbanen, bør den modificeres til et mindre kønnet værk, mener Trine Rytter Andersen:
»Vi har en smedje og værktøjet til at gøre det. Man burde lave det til et mindre kønnet værk.«
Samtidig slår hun dog fast, at der ikke er tale om kønskamp. Også flere mænd på Godsbanen finder skulpturen frastødende, idet de oplever skulpturen som en kastration, forklarer hun.
»Det er ikke en kønskamp. Skulpturen er upassende som et samlende symbol. Der er en lang tradition for bryster og nosser i kunsten. Det passer bare ikke ind her,« siger Trine Rytter Andersen.
