SPONSERET INDHOLD

Landbrugsekspert: Bæredygtighed giver en god smag i munden

Æbleproducenten Pink Lady® er en af de fødevareproducenter, som har sat bæredygtighed højt på dagsordenen. Det er godt for miljøet og giver en god smag - i munden.

Hvert år hentes bier ind til æbleplantagerne for at sikre bestøvning af blomsterne. (Foto: Scanpix) Fold sammen
Læs mere

Flagermus og mariehøns som værn mod skadedyr, masser af regnorme i jorden og en hær af rovfugle og ræve til at jage de mosegrise væk, der æder æbletræernes rødder.

I Robert-Pierre Cecchettis frugtplantage i Mudaison i Sydfrankrig bruges naturens egne kræfter til at holde jorden sund og sikre, at æbleproduktionen så vidt muligt foregår i harmoni med naturen. Robert-Pierre Cecchetti er en af de æblefarmere, som producerer det originale Pink Lady®-æble. Han er med til at sørge for, at æbleelskere over hele verden med god samvittighed kan sætte tænderne i det sprøde, søde æble med den ikoniske farve.

”Jeg har valgt en ansvarlig dyrkningsmetode, for vi skal beskytte den jord, vi lever på. For at beskytte miljøet benytter vi alternative eller naturlige beskyttelsesmetoder, der også kan anvendes i økologisk landbrug. Biodiversiteten er vigtig, fordi alle de dyr- og plantearter, der lever i og omkring æbleplantagen, vil på en naturlig måde være med til at bekæmpe æbleplanternes skadedyr og bevare frugterne”, fortæller han.

Robert-Pierre Cecchetti dyrker bæredygtige æbler med god samvittighed. (Foto: Pink Lady®) Fold sammen
Læs mere

Bæredygtighed – en global bevægelse
Robert-Pierre Cecchetti er en del af en stadig voksende bevægelse, der arbejder for at fremme bæredygtighed, og som tæller både forbrugere og fødevareproducenter verden over.

”Bæredygtigt landbrug bliver stadig mere udbredt og handler om, at fødevarer skal produceres med det mindst mulige input på miljøet og klimaet”, forklarer Hans Aarestrup, landbrugsekspert og direktør i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug.

Det mindst mulige forbrug af ressourcer er nemlig det første udgangspunkt for at producere bæredygtigt. Derfor er økologisk landbrug ikke nødvendigvis altid bæredygtigt, mens konventionelt landbrug godt kan være det”, uddyber han.

Grønt er godt for jorden
En af de bæredygtige metoder, der i stigende grad vinder frem, er den såkaldte Conservation Agriculture.

Her prøver man at holde jorden dækket med så meget beplantning som muligt ud fra devisen om, at verdens største solfanger er grønne blade. Og så undlader man at rode for meget i jorden ud fra princippet: Så lidt som muligt, så meget som nødvendigt. Det har både orme, jordboende bier, og fugle som bygger reder på jorden glæde af, og samtidig mindskes fordampningen fra jorden, fortæller Hans Aarestrup.

Metoden holder jorden sund, og det kender Robert-Pierre Cecchetti fra sin frugtplantage i Sydfrankrig.

Hele frugtplantagen er dækket af grønt. Hermed undgås ødelæggelse af jorden i tilfælde af regn. Det fremmer også livet i jordbunden med en styrket iltning. Jorden vil også blive mindre kompakt og mere levende med flere regnorme og bakterier,” fortæller han.

Hos Pink Lady® plukkes æblerne ved håndkraft efter syv måneders modning på træet. (Foto: Pink Lady®) Fold sammen
Læs mere

Bier med hovedpine
Som Hans Aarestrup forklarer, kan jorden nemlig godt lære at klare sig selv, så sprøjtegifte ikke behøves, med mindre det er strengt nødvendigt.

Ingen ønsker at sprøjte mere end nødvendigt, for selv om moderne insekticider er målrettede og skånsomme, så kan det, der kan slå en bladlus ihjel, nok også give en bi hovedpine”, fortæller Hans Aarestrup.

Han er ikke i tvivl om, at bæredygtighed er godt for miljøet. Om bæredygtige fødevarer faktisk også smager bedre, vil forskningen nok aldrig ensidigt kunne påvise, vurderer han.

”Men det giver under alle omstændigheder en god smag i munden, fordi det er bedre for miljøet, når man har fokus på at frembringe fødevarer med færrest mulige ressourcer og mindst muligt aftryk på naturen.

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.