SPONSERET INDHOLD

Foodspotter: Tallerkenen er vores slagmark

Når vi som forbrugere i stigende grad køber bæredygtige produkter, er det ikke kun for at skåne miljøet, men også for at få en følelse af kontrol i en usikker verden. Det mener foodspotter og ekspert i fødevaretrends, Anne-Sophie Lahme.

Flere og flere forbrugere ændrer deres forbrugsvaner til at blive mere miljøbevidste, og dermed ændrer flere og flere forretninger også deres fokus mod at blive bæredygtige. Det giver sig f.eks. til udtryk i forretninger, der ikke har noget emballage på deres varer og sælger alle produkter i glaskrukker. Billede: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Danske forbrugere er mere bevidste end nogensinde før. Bæredygtige fødevarer lander oftere og oftere i danskernes indkøbskurve, og fænomener som madspild og emballage er blevet hotte samtaleemner. Det fortæller foodspotter og ekspert i fødevaretrends Anne-Sophie Lahme fra Lahme Kommunikation.

»Jeg har aldrig tilbragt så mange timer rundt om et spisebord på at snakke om emner som affaldssortering, madspild og emballage, som jeg har gjort inden for det sidste år«, fortæller hun.  ”Det er blevet en dyd at være bæredygtig!”

Kampen foregår på din tallerken
Bæredygtige fødevarer er ofte sundere og af højere kvalitet, men mange forbrugere køber bæredygtigt, fordi det ikke belaster miljøet i samme grad som konventionelt producerede varer, forklarer Anne-Sophie Lahme.

Foodspotter, Anne-Sophie Lahme. Billede:  Anne-Sophie Lahme Fold sammen
Læs mere

»Vi er bange for, at verden går under. I 1980’erne var man bange for atomkrig, i 90’erne var det ozonlaget, og nu er vi bange for klimakriser, vandmangel og sultkatastrofer«.

Mange forbrugere har ifølge Anne-Sophie Lahme mistet troen på, at systemet og politikerne tager tilstrækkeligt ansvar for miljøet og klimaet. Når vi køber bæredygtigt, er vi derimod selv med til at skubbe udviklingen et lille skridt i en positiv retning. Det giver os en følelse af kontrol i en verden, der ellers er forbundet med usikkerhed, forklarer hun.

»Det, der foregår på tallerkenen i dag, er det allervigtigste både på et identitetsmæssigt og politisk plan. Vores tallerken er blevet vores slagmark. Vi handler med det, vi spiser, for det kan vi i det mindste gøre. Der er en grund til, at der blandt unge under 25 år er det største antal veganere, vi nogensinde har haft i Danmark«.

Bæredygtighed er vigtigt for producenterne
En af de fødevareproducenter, som allerede i dag har bæredygtighed som et bærende princip hele vejen fra produktion til salg, er æbleproducenten Pink Lady®: Vandingssystemer i plantagerne er indrettet, så de reducerer vandspildet. Frugtavlen foregår, så biodiversiteten bevares, og emballagen er fremstillet af genbrugelige råmaterialer, der stammer fra bæredygtig skovdrift.

Pink Lady® er et af de firmaer, som sikrer en bæredygtig produktion. (Foto: Pink Lady®) Fold sammen
Læs mere

»Det er vigtigt for os som fødevareproducenter at arbejde hen mod en bæredygtig produktion, der skader miljøet mindst muligt, garanterer kvalitetsprodukter og gør det muligt for producenterne at leve af deres arbejde. Vi vil fortsætte med at investere i miljøvenlige produktionsmetoder, der gør brug af nye metoder og ny teknologi«, siger Didier Crabos, direktør for organisationen Pink Lady® Europa.

Bæredygtighed er en bevægelse, der er kommet for at blive, og forbrugerne forventer netop, at fødevareproducenterne skal gå forrest og drive udviklingen, vurderer Anne Sophie Lahme.

»Det er afgørende, at de kan være bannerførere i forhold til at skabe en bedre verden. Det er det ypperligste formål lige nu. Firmaerne ved godt, hvor stort et ansvar, de står med, og de gør, hvad de kan for at efterleve det«.

At det er bæredygtige virksomheder som Pink Lady®, der i længden kommer til at vinde slaget om kundernes tillid og købekraft, er Anne-Sophie Lahme ikke i tvivl om.

»De firmaer, der ikke tapper ind i denne bevægelse og tager ansvar, har et kæmpe forklaringsproblem – og mister i sidste ende kunder«, konkluderer hun.

Dette indhold er produceret af Berlingske Media i samarbejde med en annoncør. Berlingske Medias uafhængige redaktioner har intet at gøre med udarbejdelsen af indholdet.