Tænk, hvis man lukkede børnehaver og vuggestuer eller fyrede lederen, hvis ikke forældrene var tilfredse

De planlagte minimumsnormeringer er en stor sejr for pædagogerne. Men også en rigid og kostbar måde at løse udfordringer, der bunder i en ledelseskrise.

»Tænk, hvis man ganske enkelt lukkede børnehaver og vuggestuer eller fyrede lederen, hvis ikke forældrene var tilfredse,« skriver Bent Winther Peter Klint

Min ældste søn gik i en fabelagtig god vuggestue. Den lå på 2. sal, og der var ikke meget plads, men man kunne mærke det med det samme, når man gik ind ad døren om morgenen, den gode stemning, højt humør, omsorgen og den hjertelige modtagelse.

Nogle år senere mødte jeg lederen af stedet til et arrangement. Hun var i mellemtiden gået på pension, og jeg spurgte hende, hvad hemmeligheden var.