Venstres stærke mand kan ende helt i front, selvom han ikke vil

Jakob Ellemann-Jensen vender ikke tilbage fra sin sygeorlov foreløbig, og det stiller Venstre i et problematisk vadested. Usikkerhed om ledelsen, svage meningsmålinger og mangel på politisk udvikling stiller partiet svagt i forhold til de to andre partier i »det forenede Venstre«.

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen kunne til sidst ikke få dagene og kalenderen til at hænge sammen. Søren Bidstrup

Han måtte gå den tunge gang. Det er ganske enkelt ikke holdbart længere, sagde Troels Lund Poulsen til sin partiformand.

Jakob Ellemann-Jensen havde været sygemeldt siden 6. februar – i en måned denne første søndag i marts, hvor de to Venstre-mænd taler med hinanden.