Derfor er der fortsat plads til Jon Stephensen i Moderaterne

Lars Løkke Rasmussen lægger afstand til Jon Stephensen, men den tidligere teaterdirektør vil ikke ryge ud af Moderaterne. Dertil er hans mandat for vigtigt. Moderaterne er et parti for politikere, der har prøvet lidt af hvert, og flere af dem har været igennem hårde shitstorme.

Jon Stephensen bliver kritiseret for at have skabt en dårlig kultur omkring sine forestillinger og på de teatre, han har været direktør for. Linda Kastrup

Er der trods alvorlige beskyldninger fortsat plads til kulturordfører Jon Stephensen i Moderaterne?

Selvom mange måske venter hans snarlige fald, så er svaret ja. Og medmindre flere mediers kulegravning af hans fortid støder ind i noget, der er decideret strafbart, så vil partiet formentlig gå langt for at bakke ham op.