Universiteter er endt som politisk kampplads – 29 reformer i løbet af 20 år

Mens ingen rigtig vil sige, at færre skal tage en lang videregående uddannelse, og at studerende skal hurtigere gennem studierne for på den måde at øge arbejdsudbuddet, lægger regeringen op til igen at røre rundt i den store, komplicerede universitetsgryde. Og det til lyden af højlydte protester.

Uddannelses- og forskningsministeren Christina Egelund (M) kan se frem til svære forhandlinger om en universitetsreform, hvis ikke hun finder en bedre fortælling om, hvorfor den er nødvendig.,  Ida Marie Odgaard

Man kan ikke fortænke dem i at udstøde et højlydt suk – måske endda et lille skrig – på landets universiteter og lange videregående uddannelser.

På 20 år er der gennemført ikke færre end 28 store og små reformer på området – lige fra universitetsreformen med de store fusioner i begyndelsen af 00erne, et nyt karaktersystem, nye adgangskrav, fremdriftsreform, erhvervskandidatuddannelser til udflytning af studiepladser og meget mere.