Velstillede unges »surferferie« stjæler billedet – en storm er på vej

En helt ny ungdomsuddannelse parallelt med den gymnasiale. Det er en stor nyskabelse, som regeringens reformkommission præsenterer for at få flere unge ind i de praktiske fag. Men middelklassens gymnasieungdom stjæler igen debatten.

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) vil formentlig læne sig en hel del op ad Reformkommissionens forslag, men modstanden er stor. Thomas Lekfeldt

En gang imellem viser der sig nogle overraskende knopskydninger på velfærdssamfundet, som ingen havde forestillet sig, Mange tænker sikkert: Hvor i alverden kom det fra?

Hvordan blev det en del af det skattebetalte velfærdssamfund, at finansiere velfungerende unge og ikke mindst deres velstillede forældre, som mener, at 15-16 årige børn skal bruge et ekstra skoleår hjemmefra med kanosejlads, skiferier, surfing, mountainbike, fællessang og nye kærester?