Den første reform er faldet, hvad har Venstre fået til gengæld?

Den 1. maj fik regeringen endelig viklet sig ud af det upopulære forslag om seniorpension. Det sendes nu i udvalg med parterne på arbejdsmarkedet, hvor det formentlig vil lide en stille død.

Statsminister Mette Frederiksen (S) holdt 1. maj-tale på Arbejdermuseet i København. Et møde arrangeret af Socialdemokratiet i hovedstaden. Emil Nicolai Helms

Den lidt spøjse politiske opfindelse, som Lars Løkke Rasmussen står bag, Arne-plus, lider nu en langsom død.

Arne-plus er den lille forbedring af Arne-pensionen sammen med en forringelse af seniorpensionen, som detaljeret er beskrevet i regeringsgrundlaget. Nu afleveres ideen i et nyt trepartsudvalg med lønmodtagere og arbejdsgivere, hvilket mere lyder som en syltekrukke end en garanti for noget som helst.