Slagsmål om Rwanda-lejr er en gevinst for både S og R – lige nu er én ting vigtigst

Forhandlingerne om en regering efter et valg ser stadig mere kompliceret ud. Den seneste radikale melding om ikke at ville støtte en regering, der fastholder planerne om at ville etablere et udrejsecenter i Rwanda, har på en gang isoleret partiet og etableret en platform, der ligner Morten Østergaards i 2019.

Hvis en kommende regering ikke dropper Rwanda-planerne, så bliver det uden støtte fra De Radikale. På billedet den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Sofie Carsten Nielsen har længe været på vej op ad den barkede stamme. Hun truede og krævede valg inden oktober, fremlagde en økonomisk plan med tydelige blå fingeraftryk. De nederste grene er hun klatret forbi.

Og nu sidder hun helt oppe øverst i trækronen. Og selvom træet svajer lidt i vinden, er det ikke noget dårligt sted at befinde sig.