Hvis hun kan løse det, vil hun blive båret i guldstol gennem kongeriget

Det er som at se et sammenbrud i slowmotion, når man kigger rundt i det offentlige Velfærdsdanmark. Statsministeren mener, at der er behov for at gøre noget »grundlæggende«, men ingen af de tre kandidater til posten har i realiteten noget bud på at løse Danmarks »vilde problemer«.

Statsminister Mette Frederiksen (S) talte for et år siden om at løse de store udfordringer i Danmark med debatudspillet »Fremtidens Danmark«.  Philip Davali/Ritzau Scanpix

Der er almindelige problemer, små og store. Der er dem, som havner på Folketingets bord. Der er corona, inflation og krig i Ukraine. Der er de problemer, man ikke kan gøre noget ved, og dem, der løser sig selv.

Og så er der »de vilde« samfundsproblemer. Dem, som kan løses, men som ikke bliver det.