Sag mod Findsen og Hjort kan koste regeringen livet

Sigtelsen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen skriver sig ind i den politiske strid om forsvarsminister Trine Bramsens håndtering af FE-skandalen. Man må håbe for regeringen, at beviserne holder, ellers vil den have svært ved at overleve.

Claus Hjort Frederiksen (V) overdrog posten som forsvarsminister til Trine Bramsen (S) i 2019. En strid om håndtering af en FE-skandale er nu anledningen til alvorlige anklager mod den ene af dem. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Det er regeringens liv,« skrev statsministerens departementschef, Barbara Bertelsen, til sin underordnede kollega, departementschef Henrik Studsgaard i Miljø- og Fødevareministeriet, om det, der var på spil.

Det var 12. november 2020, da minister Mogens Jensen (S) tøvede med at tage ansvaret for den manglende lovhjemmel i minksagen.

Hvis det ikke var fordi, sms'er er gået af mode i toppen af centraladministrationen, så kunne Bertelsen skrive det samme i dag. Regeringens liv er på spil, når en tidligere spionchef og en tidligere forsvarsminister er sigtet efter nogle af de alvorligste paragraffer i straffeloven.

Som i minksagen er det en beslutning af meget vidtrækkende konsekvenser, og igen svirrer det i luften med anklager om overreaktion og gråspurve, der er skudt med kanoner.

At sigte regeringens politiske modstander og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og den øverste spionchef for Forsvarets Efterretningstjeneste for at røbe statshemmeligheder, som kan give op til 12 års fængsel, er så svimlende en skandale, at det er svært at fatte.

Derfor er der også meget på spil. Ikke kun for efterretningstjenesten, de sigtede og for Danmarks omdømme blandt vore allieredes hemmelige tjenester. Der er også meget på spil i dansk politik.

Venstre, hvis tidligere næstformand Inger Støjberg netop er dømt ved Rigsretten, risikerer, at to af partiets tidligere prominente topfigurer dømmes for alvorlige anklager. Det sætter sine spor i troværdigheden.

Men i særklasse er der meget på spil for regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S). Ingen rejser denne type alvorlige sigtelser, uden at de er godkendt af landets øverste anklager, justitsministeren, og behandlet i regeringens sikkerhedsudvalg, hvor Mette Frederiksen og hendes departementschef, Barbara Bertelsen, sidder for bordenden.

Venstres Claus Hjort Frederiksen meddelte i sidste uge, at han ikke genopstiller til Folketinget på grund af sin kones sygdom. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold.

Så hvis sagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen viser sig ikke at holde vand, hvis de smuldrer, og hvis det viser sig, at man som i sagen mod tidligere PET-chef Jakob Scharff igen har »skudt gråspurve med kanoner«, er det svært at forestille sig, at regeringen kan overleve.

Claus Hjort Frederiksen skriver i sin pressemeddelelse, at han som medlem af Folketinget har forholdt sig til en politisk sag. Nemlig sagen om forsvarsminister Trine Bramsens (S) håndtering af de alvorlige anklager mod Forsvarets Efterretningstjeneste, som kom frem i august 2020. I den forbindelse skulle han have røbet statshemmeligheder om tapning af informationer fra et søkabel.

Hjort kritiserede kraftigt sin efterfølger Trine Bramsen, da hun hjemsendte en række højtstående FE-chefer, heriblandt Lars Findsen og Forsvarsministeriets departementschef, Thomas Ahrenkiel.

Hjort mente dengang, at det var en meget skadelig overreaktion, og at Bramsen ikke skulle have godkendt den pressemeddelelse, som Tilsynet for Efterretningstjenesterne, TET, udsendte, og som fik afsløringerne til at rulle. En sag, der i øvrigt endte med, at de hjemsendte blev pure frifundet af en fortrolig dommerundersøgelse, som i december sidste år konkluderede, at der ikke var noget at komme efter.

Set fra forsvarsminister Trine Bramsens synspunkt var der ikke andet at gøre end at undersøge de alvorlige anklager fra TET og hjemsende de involverede.

Ifølge Hjort kunne sagen være behandlet mere elegant bag lukkede døre. Og regeringen kunne i dag, hvis den ellers ville udtale sig, sige det samme om de alvorlige sigtelser, der nu er rejst, nemlig, at man ikke kunne gøre andet, med det bevismateriale, som man må forventes at have.

Men hvis det ikke blot viser sig, at anklagerne fra TET var ubegrundede, med de personlige omkostninger og skader på omdømme, den sag havde, men at også sigtelserne om brud på tavshedspligt og videregivelse af statshemmeligheder viser sig at være uden hold i virkeligheden, så er der tale om en meget alvorlig mangel på dømmekraft – ikke blot hos forsvarsministeren, men også hos statsministeren og i landets øverste embedsapparat.