»Og så er der Alternativet,« hed det for nogle år siden på partiets små kække valgplakater – placeret under nogle af de andre partiers. Det var dengang, da Alternativet på alle måder var et alternativ – politisk, organisatorisk og i den måde, man udformede sin politik på.

Men partiet var også alternativ i sine omgangsformer, viste det sig. Partiet smeltede ned i interne magtkampe og stridigheder, og i dag sidder kun Torsten Gejl tilbage i Folketinget.