I virkeligheden havde Folketingets partier ikke mange valg. Efter den klare og hårde dom i Rigsretten måtte Inger Støjberg erklæres uværdig til at have plads i Danmarks lovgivende forsamling.
Både når man ser på de fortilfælde, der har været, når man ser på de regler, som for nylig er vedtaget i Folketinget for kommuner og regioner, og når man ser på den enighed – 25 mod en – hvormed dommen i Rigsretten faldt, ja, så var der kun et at gøre: At sætte tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg på porten.
Messerschmidt under pres
Dette sætter Dansk Folkepartis favorit til at blive ny formand for sit parti, Morten Messerschmidt, under pres. Hvis han efter sin anke til Landsretten på ny bliver idømt en fængselsstraf, kan han ryge samme vej som Inger Støjberg med henvisning til de kommunale regler.
Når nogle af de folkevalgte i flere partier alligevel har haft betænkeligheder ved dommen over Støjbergs værdighed, bunder det til dels i, som medlemmer af Enhedslisten har udtrykt det, at det virker udemokratisk, at det er Folketinget og ikke vælgerne, der bestemmer, hvem der må sidde i Folketinget.
Vælgerne har i 2019 stemt Inger Støjberg ind med et rekordstort antal personlige stemmer – 28.400 – hvilket kun blev overgået af partilederne Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Pernille Skipper.
Den slags tager Grundloven dog ikke højde for. Her hedder det, at en person ikke kan være medlem, hvis han eller hun er »straffet for en handling, der i almindeligt omdømme« gør ham eller hende uværdig til at være medlem af Folketinget.
Hvad med Rasmus Paludan?
For Socialdemokratiet, der som sidste parti valgte at melde ud om Inger Støjbergs værdighed, er det altid farligt at pege på andre som »ikke stuerene«.
Spørgsmålet er, om den generelle vurdering af »almindeligt omdømme« kan have ændret sig, siden Grundloven blev indført? I dag er der generelt en bredere forståelse af værdighed og repræsentativitet og af, hvem der er inkluderet i det demokratiske fællesskab.
Hvad skulle man eksempelvis have stillet op med Stram Kurs og Rasmus Paludan, som ved valget i 2019 fik 1,8 procent af stemmerne og dermed var tæt på spærregrænsen? Paludan blev i april 2019 idømt to ugers betinget fængsel for racisme.
Skulle Folketinget så, hvis han var blevet valgt, have kendt den ekstreme outsider uværdig til Folketinget med de positive følger, det givetvis ville have fået for hans opbakning?
Da tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i 1998 sagde, at Dansk Folkeparti i hans øjne ikke var »stuerene«, blev ordene fulgt af en voldsom storm mod den socialdemokratiske formand for på den måde at dømme andre ude på grund af deres holdninger.
Dansk Folkeparti levede i mange år højt på ikke at være en del af det gode selskab i Nyrups og andres øjne.
I Sverige og Tyskland afviser de etablerede partier pure at samarbejde med partier på den yderste højrefløj. Både Alternative für Deutschland og Sverigedemokraterna er pariaer i det politiske system – ikke stuerene. De to partier voksede sig i mange år større og større på det politiske brændstof, at de ikke var med i det gode selskab.
Salonerne i København
Derfor rummer udelukkelsen fra Folketinget af Inger Støjberg en risiko for, at man skaber en martyr, som oveni sin fængselsstraf ved Rigsretten også skal have den ekstra straf at blive stemplet som »uværdig«.
I sin tale tidligere på året til det ekstraordinære landsmøde i Venstre, der blev Inger Støjbergs sidste, sagde hun, at man skal turde sige tingene, som de er, »selvom det ikke altid passer ind i de fine saloner i København«.
Ingen kender Inger Støjbergs fremtidige planer – måske end ikke hende selv – men rollen som hende, der ikke længere er stueren – hende, som de andre har kasseret, fordi hun sagde sandheden og kæmpede mod »barnebrude« og for »danske værdier« – er politisk set ikke uden fremtid.
De fleste andre kan mene, at det er en fuldstændig forskruet platform at stå på fortsat at nægte sig skyldig og blive ved med at påstå, at Rigsretten handlede om barnebrude. Det er som at høre Donald Trump – undskyld sammenligningen – der fortsat nægter, at han tabte præsidentvalget i USA.
Man skal dog huske, at Inger Støjberg kort tid efter sin dom fik flere end 40.000 likes på sit Facebook-opslag om dommen. Onsdag var der over 60.000, 18.000 kommentarer og 7.500 delinger.
At stå med det martyrium, at gamle kolleger kyler hende ud af det gode selskab, vil for nogle være en ekstra grund til at melde sig under Støjbergs faner. Om det så også er Dansk Folkepartis faner, vil vise sig.
Fra Klods Hans til Kjærsgaard
Den danske kulturarv og folkesjæl vrimler med den slags fortællinger – lige fra »Klods Hans« og »Den Grimme Ælling« til »Lykke-Per«, Mads Skjern og også til Pia Kjærsgaard.
Om Inger Støjberg griber den rolle på den yderliggående politiske platform er formentlig noget af det, hun grundigt overvejer i disse dage. Den er langtfra uproblematisk, og den vil forvandle Inger Støjberg, som er vokset op i Venstre, og som »altid vil bære partiets værdier«, til en protestfigur.
Ender dette med at blive Inger Støjbergs valg, vil de 60 dages fængselsophold, som hun nu skal afsone, naturligt kunne bruges til at understrege martyriet – måske med en dagbog fra opholdet, måske med hendes tilhængere forsamlet uden for gitterporten i en demonstration. Og efter næste valg er hun klar til på ny at sidde i Folketinget.
Bent Winther er Berlingskes politiske analytiker
