Nanna fik to års fængsel, splittede Danmark og skabte kø ved håndvasken

Der er trængsel ved håndvasken, efter at demonstranter har fået meget hårde straffe med dobbelt op fra epidemiloven. Mens flertallet har svært ved at legitimere det, viser en undersøgelse, at danskerne bliver stadig mere polariserede, netop når det gælder brug af magtmidler.

En støttedemonstration blev afholdt i København lørdag den 13. marts til støtte for den kvinde, som dagen forinden var blevet idømt to års fængsel for under en Men in Black-demonstration at have holdt en tale, som ifølge retten opfordrede til vold. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Retsordfører Jeppe Bruus (S) blev sat på den utaknemmelige opgave at forsvare de meget hårde straffe, der er givet til personer, som har demonstreret mod nedlukning og regeringens coronapolitik.

Igen og igen slog han fast, at der ikke var tale om at straffe kritik af regeringen, som De Radikales retsordfører, Kristian Heegaard, havde skrevet i et tweet.

Og det har Bruus helt ret i. Dommene er faldet for trusler, forstyrrelse af den offentlige orden, vold mod politiet og den slags.

Problemet for den socialdemokratiske ordfører og for flertallet i Folketinget er, at det ligner det, man ser i Hviderusland. Det ser ud, som om man straffer ytringer og holdninger. Det er sådan, det opfattes, og sådan udnyttes det.

Og det skyldes, at den bestemmelse, som sidste år blev indført med epidemiloven om dobbelt straf for lovovertrædelser begået i forbindelse med coronaepidemien, er meget svær – for ikke at sige umulig – at forklare.

Og love, der ikke kan forklares, bliver illegitime i borgernes opfattelse.

I denne uge stod en fortvivlet mor til en 32-årig mand fra Skive frem i B.T.

Sønnen har siddet varetægtsfængslet i isolation i over to måneder – 23 timer i døgnet med en times gårdtur om dagen. Ifølge anklageskriftet kastede han 9. januar to dåser mod politiet under en coronademonstration i København. Fængslingen er nu forlænget frem til 21. april.

»Min søn bliver knækket mere og mere, jo længere tid han skal sidde derinde,« siger Mitzi Johansson. Hun forstår det ikke.

For en uge siden brød den 30-årige Nanna Skov Høpfner grædende sammen, da hun i Københavns Byret blev idømt dobbelt coronastraf på to års fængsel for ved samme demonstration at have holdt en tale, som ifølge retten opfordrede til vold.

En 23-årig mand er ved Københavns Byret idømt et år og tre måneders fængsel for blandt andet at have kastet med sten mod politiet og for grov forstyrrelse af den offentlige orden. Han råbte blandt andet »fucking luder« efter betjentene under demonstrationen.

Også her blev den særlige paragraf, der fordobler straffen, taget i brug.

Endelig har tre mænd været varetægtsfængslet i otte uger sigtet for trusler mod statsministeren. En dukke, der forestillede Mette Frederiksen med påskriften »hun må og skal aflives«, blev hængt op i en lygtepæl på Frederiksberg og brændt. Også de forventes at få straffen doblet op. Om mændene løslades fra deres varetægt, afventer en afgørelse ved Landsretten.

Sidste søndag blev en 29-årig lærerstuderende anholdt i sin lejlighed for at have delt et billede på Facebook af den brændende statsministerdukke. Hun sigtes for trusler om vold. Og hun forstår det ikke.

Det var ikke meningen

For det flertal i Folketinget, der har vedtaget de hårde straffe, er problemet ikke kun, at det er svært at forklare, at de skal gælde demonstranter, mens ekstraordinært høje straffe for tyveri af værnemidler og håndsprit og svindel med kompensation virker mere legitimt.

»Så mens Danmark er på vej til at genåbne, står politikerne med en tiltagende polarisering af befolkningen og en række sager, hvor folk, der demonstrerer mod regeringen, får straffe, der er så hårde, at politikerne har svært ved at legitimere dem.«


Mere alvorligt er det, at straffene blæser til den polarisering, som coronakrisen allerede har skabt. Demonstrationerne arrangeret af bevægelsen Men in Black var netop en protest imod overdreven magtmisbrug, krænkelse af frihedsrettigheder, og de hidtil usete beføjelser, som epidemiloven har tildelt regeringen.

I en undersøgelse fra HOPE-projektet på Aarhus Universitet, som har fulgt bevægelserne i danskernes holdninger under hele coronakrisen tæt, konkluderede forskerne i februar, at »befolkningens holdninger i høj grad er polariserede«.

Og at denne polarisering er tiltagende og gælder særligt på fire områder: opfattelsen af, om regeringen har ført den nødvendige politik, om dens reaktion har været for vidtgående, bekymring for demokratiske rettigheder og tilliden til regeringen.

Så mens Danmark er på vej til at genåbne, står politikerne med en tiltagende polarisering af befolkningen og en række sager, hvor folk, der demonstrerer mod regeringen, får straffe, der er så hårde, at politikerne har svært ved at legitimere dem.

Imens er der kø ved håndvasken.

Indtil februar i år kunne flertallet i Folketinget – kun De Radikale og Enhedslisten stemte imod – forsvare sig med, at der i de hektiske dage i marts 2020 var tale om en meget hurtig lovbehandling, hvor politikerne ikke rigtigt nåede at sætte sig ind i, hvad de stemte om.

Men i sidste måned forlængede Folketinget i ro og mag epidemilovens dobbelte straffe året ud.

Venstres Tommy Ahlers har efterfølgende på baggrund af den dobbelte straf til kvinden skrevet på Facebook, at loven »ikke var tænkt til at skulle bruges til det«, og han har kaldt det »uhyggeligt«.

På Twitter skrev De Konservatives Rasmus Jarlov efter dommen, at »vi stemte for loven. Men ikke nødvendigvis om, at loven muliggjorde dagens dom«.

Faktisk er regeringen sammen med Dansk Folkeparti ved at blive isoleret i forsvaret for de dobbelte straffe. Det er sjældent, at næsten alle Folketingets partier og de tre store morgenaviser er enige om en sag. Mens regeringen indtager sit eget standpunkt.

»Det halmstrå, som man hidtil har klynget sig til – at nødlovene ikke hindrede den frie, kritiske debat – er knækket,« skrev Jyllands-Posten i en leder.

Avisen mener, at »noget tyder på, at politikerne helt har glemt at tænke over et så grundlæggende spørgsmål i deres iver efter at overbyde hinanden på skærpede straffe«.

I Berlingske skriver debatredaktør Pierre Collignon i en leder:

»Truslen om overdrevne straffe kan føre til selvcensur hos nogle og til radikalisering hos andre, som i forvejen har en opfattelse af, at staten lige nu farer for hårdt frem.«

Og Politiken mener, at dommen på to års fængsel for trusler om vold ved en demonstration bør være et skrækeksempel for politikerne.

»Folketinget bør ophæve de særlige coronastraffe så hurtigt som overhovedet muligt. Og bør fremover være meget mere påpasselig og forsigtig med at indføre denne slags hastige og drakoniske strafskærpelser,« skriver avisen i sin leder.