Milliarder på vej til forsvaret – hvad nu hvis Rusland ikke længere er en trussel?

Danmark skal fra 2030 hvert år bruge mindst 56 milliarder kroner på Forsvaret. Ruslands invasion af Ukraine banede vejen for et historisk nationalt kompromis, men nu har den fungerende forsvarsminister skiftet fokus. Det er der en god grund til.

Statsminister Mette Frederiksen (S) og fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har brugt truslen fra Rusland som begrundelse for den historiske oprustning af dansk forsvar. Det virker kortsigtet. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/Arkivfoto

Hvis fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen satser på det forkerte, når han i de kommende uger skal lægge et årligt budget på 56 milliarder kroner, vil det ikke være første gang i historien.

Da befæstningen af København blev til i slutningen af 1800-tallet, var det danmarkshistoriens hidtil største anlægsarbejde. Det kostede staten svimlende summer at kunne holde fjenden ude.