Mette Frederiksen sejrede igen – men nu nærmer hun sig et politisk minefelt

De øvrige partiledere blev aldrig en trussel mod statsminister Mette Frederiksen (S) i den store TV-debat torsdag aften – men regeringschefen kan godt regne med, at betingelserne snart bliver sværere.

Alt og alle i dansk politik drejer i øjeblikket rundt om statsminister Mette Frederiksen (S) – og det ændrede den store TV-debat torsdag aften ikke på. Philip Davali/Ritzau Scanpix

I løbet af coronakrisen har statsminister Mette Frederiksen (S) konstant befundet sig foran de øvrige partiledere, og fra den position tog hun hul på TV-debatten torsdag aften på TV 2 og DR.

Inden debatten havde Mette Frederiksen defineret rammerne, da hun udsendte en e-mail til de øvrige partiledere med budskabet om, at fase to af genåbningen kan udvides, så f.eks. kulturlivet kan åbne tidligere end planlagt.