Messerschmidt og Kjærsgaard vil genetablere hård topstyring – de har kig på især en person

Det bliver et anderledes Dansk Folkeparti, som Morten Messerschmidt – hvis det går som ventet – kommer til at stå i spidsen for. Nye ansigter vil komme frem i rækkerne, og den politiske linje vil blive mere borgerlig. Meget afhænger dog af, hvordan den afgående formand, Kristian Thulesen Dahl, reagerer. Fortsætter han sin modstand mod Messerschmidt, kan magtskiftet blive grimt.

 
Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt siger, at han vil overveje at stille op som formand for Dansk Folkeparti. Klip: Ritzau/Scanpix. Redigering: Emma M. Christensen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med fuld opbakning fra partistifter Pia Kjærsgaard, med flere end 400 stillere, en annulleret dom for svig og med den politiske erfaring, som Morten Messerschmidt har, er det svært at se, hvordan det skulle gå galt for Dansk Folkepartis næstformand, når der 23. januar skal vælges ny formand i partiet. To uger før er han storfavorit.

Men det spørgsmål, der allerede nu melder sig, er, hvordan han som ny formand vil tackle den interne splittelse, som det seneste år har åbenbaret sig. Lige nu siger Messerschmidt, at han vil samle partiet, alle skal have en plads og vil blive inddraget med ham i spidsen af partiet. Sådan kan partimedlemmer og de delegerede, som skal stemme om en ny formand, bedst lide det: Samarbejde, fordragelighed, fred og ro.

Men mon ikke Morten Messerschmidt kigger lidt i den politiske danmarkshistorie og eksempelvis studerer begivenhederne for 30 år siden, da Socialdemokratiet holdt en ekstraordinær kongres i Vejle.

Her væltede den daværende næstformand, Poul Nyrup Rasmussen, den siddende formand, Svend Auken, af posten. Og fra talerstolen slog han i sin sejrstale fast, at det i Socialdemokratiet ikke er sådan, at »the winner takes it all«. Med reference til det gamle ABBA-hit slog han fast, at der ville være plads til Svend.

Nyrup ville dele magten i partiet med Auken og hans støtter. Og det blev indledningen til en opslidende fløjkrig, som kom til at vare to årtier.

Det samme skete, da Lars Løkke Rasmussen i 2014 under et dramatisk hovedbestyrelsesmøde i kælderen under Odense Congress Center blev presset til at dele magten med Venstres daværende næstformand, Kristian Jensen. Venstre blev med tidligere forsvarsminister Carl Holsts ord en »dysfunktionel familie«.

Så hvis Morten Messerschmidt som ventet bliver formand, hvad stiller han så op med den afgående formand, Kristian Thulesen Dahl, og dem, der er tæt på ham? Alt tyder på, at han vil undgå at begå samme »fejl« som Nyrup og Løkke. Hvis ikke Kristian Thulesen Dahl selv forlader dansk politik eller holder meget lav profil, så skal han og hans støtter hindres i at skabe uro på bagsmækken i Messerschmidts Dansk Folkeparti.

Kristian Thulesen Dahl vil blive holdt i kort snor, når Morten Messerschmidt som ventet overtaget formandsposten i Dansk Folkeparti. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Det er i det lys, at man skal se Pia Kjærsgaards tilbud om at fungere som indpisker og brutal gårdvagt, når ledelsen skifter i partiet.

»Da jeg var formand, var der styr på tingene. Jeg tog konflikterne, når det var nødvendigt. Det, synes jeg, har manglet. Der har været enorm meget turbulens og mange krige, og det burde der have været taget fat på før. Jeg tror på, at der skal sættes tidligt ind, når der er ved at være ballade,« siger hun i et stort interview med Berlingske med en klar kritisk adresse til den nuværende formand.

Efter 23. januar vil Messerschmidt og Kjærsgaard ikke tolerere noget slinger, og de vil ikke tøve med eksklusioner, hvis det bliver nødvendigt. Derudover er der set fra deres kant ikke brug for nogen egentlig udrensning i partiet. Tidligere havde landsformand Poul Lindholm, som fik tilnavnet »Poul Blod«, opgaven med at skaffe medlemmer og kandidater af vejen, som ikke indordnede sig under partilinjen. Den funktion er der ifølge Pia Kjærsgaard brug for igen.

Messerschmidts største rival til formandsposten, tidligere udlændingeordfører Martin Henriksen, som har ligget i offentlig verbal krig med Pia Kjærsgaard, har allerede bebudet, at han næppe har nogen stor fremtid i Dansk Folkeparti med Morten Messerschmidt som formand. Og enkelte andre vil formentlig følge ham mod andre græsgange.

Ingen gæld til Thulesen

Hverken Morten Messerschmidt eller Pia Kjærsgaard mener, at de skylder Thulesen Dahl noget. Tværtimod er partistifteren efter 2015 i stigende grad blevet forbitret over det, som hun opfatter som Thulesens manglende evne til at skære igennem. Han har været tæt på at køre hendes livsværk om ikke helt så halvt i sænk, så hvis Thulesen Dahl tøver med at bakke den kommende formand op eller skaber dårlig stemning i partiet, så kan det endelige opgør blive meget grimt.

Omvendt kan Thulesen Dahl, hvis han indordner sig og støtter den kommende nye ledelse, forvente hæder, stående klapsalver og måske en plads i Europa-Parlamentet i 2024, hvis han skulle have lyst til det.

Thulesen Dahl mener fra sin side, at det er Morten Messerschmidts Meld- og Feld-sag, der førte til den voldsomme nedtur for Dansk Folkeparti.

»Man kan se i tallene, at det er med Meld-Feld-sagen, vi får et knæk. Sagen har haft en fuldstændigt afgørende betydning. Der er en tid før og efter den sag for Dansk Folkeparti,« sagde Thulesen i radioprogrammet »P1 Debat«.

Martin Henriksen er ude af partiet, hvis han som ventet taber kampen om at blive formand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Udtalelser, der ikke ligefrem har været med til at forbedre forholdet til Morten Messerschmidt. I december havde de to et åbent opgør i medierne om, hvorvidt Dansk Folkepartis vedtægter forhindrer den model, som Messerschmidt og Kofod har tegnet for deres deling af magten.

Politisk vil Morten Messerschmidt etablere et tættere samarbejde med de andre borgerlige partiledere, og det vil være endegyldigt slut med tidligere tiders flirt med Socialdemokratiet. På den måde kan formandsskiftet i Dansk Folkeparti blive en gevinst for det borgerlige samarbejde. Men forudsætningen er, at roen sænker sig.