Wammen over for sin svendeprøve: Tør han tage springet?

Der er mangel på arbejdskraft overalt. Til den grønne omstilling, til velfærden, til byggeriet, på hoteller og i restauranter, til detailhandlen og i industrien. Og nu begynder de at konkurrere på løn for at tiltrække den sjældne vare. Det er en giftig cocktail, finansministeren skal løse.

Han har siden den første nedlukning indgået så mange politiske aftaler, at det er svært at holde tal på.

Nedlukning, genåbning, forbud, hjælpepakker og meget andet. Og der har været store milliardaftaler om motorveje og jernbaner, klimaet, pension til Arne og hele tre finanslove.