Ellemann skal levere massiv fremgang – står dårligere end Thorning

Berlingskes nye Gallup ligner en stopklods for Jakob Ellemann-Jensens drøm om at blive Danmarks næste statsminister. Punkt for punkt overgås han af Mette Frederiksen.

Jakob Ellemann-Jensen (V) er hårdt presset i ny Gallup-måling. Senest har hans samspil med Morten Østergaard (R) udløst kritik fra DF og Nye Borgerlige.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er én god nyhed for Jakob Ellemann-Jensen i Berlingskes nye Gallup-undersøgelse:

Fremover kan det næsten kun gå frem.

Her og nu er hans kandidatur til at blive landets næste regeringschef i massiv krise, og han ligger lysår efter statsminister Mette Frederiksen, når vælgerne skal pege på, hvem de helst vil have i spidsen for Danmark efter næste valg.

Danskernes dom er knusende.

På spørgsmålet, hvem af de to, der er bedst egnet til at lede landet efter næste folketingsvalg, peger 51 procent på Mette Frederiksen, mens kun 17 procent fremhæver Jakob Ellemann-Jensen.

Går vi længere ned i tallene, er det kun blandt Venstres og Liberal Alliances vælgere, at omkring eller over halvdelen anser Ellemann for at være bedst.

Tallene er så grelle, at vi skal tilbage til en Gallup-undersøgelse i 2007 for at finde et eksempel på en oppositionsleder og statsministerkandidat, der stod lige så svagt over for en siddende regeringschef.

Dengang var Helle Thorning-Schmidt en grøn og uerfaren S-formand, som kæmpede for at få loyal opbakning hos sine egne og blandt partierne i rød blok. Hun lignede ofte en begynder over for den mere populære og respekterede Venstre-statsminister i skikkelse af Anders Fogh Rasmussen.

Anders Foghs sejrsmarch

Fogh havde allerede pulveriseret S-formand og statsminister Poul Nyrup Rasmussen ved det historiske valg i 2001. Derefter udmanøvrerede han S-formand Mogens Lykketoft ved valget i 2005, og endelig besejrede han netop Helle Thorning-Schmidt ved valget i 2007.

Thorning var ellers blevet valgt som ny S-formand på løftet om »kunne slå« Fogh. Realiteten er, at hun aldrig kom til det. Som bekendt blev Fogh generalsekretær for NATO – med start i 2009 – hvor han overlod Statsministeriet til Lars Løkke Rasmussen.

Da Gallup sammenlignede Fogh med Thorning i 2007, mente kun 20 procent af danskerne, at hun vil være den bedst egnede til at lede Danmark.

Vender vi blikket mod den aktuelle måling fra Gallup, er Jakob Ellemann-Jensens position ringere end Thornings, og hvad værre er, bliver han punkt for punkt overgået af Mette Frederiksen.

Vælgerne vil hellere følge Mette Frederiksens økonomiske kurs, og i vælgernes øjne står hun stærkere end V-formanden, når det kommer til økonomisk ansvarlighed. Danskerne har ligeledes langt større tiltro til Frederiksen, når det handler om at være bedst til at lede nationen gennem en alvorlig krise. Og når det handler om den vigtige grønne dagsorden, står Frederiksen også langt mere solidt. Kun otte procent peger på Ellemann som den bedste til at sikre, at Danmark når målet om en 70-procent reduktion af CO2-udledningen i 2030. 40 procent peger på Frederiksen.

Coronakrise har hjulpet Mette Frederiksen

Det er åbenbart, at coronakrisen spiller en væsentlig rolle for den positive vurdering af Frederiksen og afklapsningen af Ellemann. I kriser samler vælgerne sig ofte om den politiske leder – og det er utvivlsomt kommet Mette Frederiksen til gode – men samtidig har en stor del af befolkningen været tilfreds med hendes håndtering af krisen.

Derudover er det vigtigt at have in mente, at Frederiksen har drejet sit parti ind på en kurs, som har givet det danske socialdemokrati succes på et tidspunkt, hvor mange søsterpartier i Europa befinder sig i krise. Hun er groft sagt drejet til venstre i den økonomiske politik og i velfærdspolitikken, mens hun har foretaget et højresving i udlændingepolitikken, som betyder, at hun i mange vælgeres øjne står som garant for en stram udlændingepolitik.

Oven i dette foretog hun inden seneste folketingsvalg et historisk opgør med de Radikale, som hun effektivt holdt uden for regeringen, og som hun siden har placeret på linje med Enhedslisten og SF.

Hendes recept – og hendes greb om rollen som statsminister – har betydet, at hendes regering ikke tabte terræn efter valget. Det sker ellers normalt for regeringer, men ikke i denne omgang, og pointen er derfor, at hun også stod stærkt inden coronakrisen.

Til forskel fra S-ledelsen har Jakob Elleman-Jensen ikke været i nærheden af at gennemføre den politiske og strategiske afklaring og fornyelse, som har betydet, at S er kommet i langt bedre samklang med en stor del af befolkningen.

Ellemann mangler en strategi

Ellemann har holdt seminarer, og han har inviteret kloge hoveder til møder, men han har ikke flyttet ret meget. I løbet af foråret har flere af hans dispositioner snarere haft karakter af dag til dag-taktik – som er mislykkedes.

Det var risikabelt at angribe Mette Frederiksen midt under coronakrisen, og det har ikke givet gevinst hos vælgerne. Meget tyder også på, at hans pludselige samspil med den radikale leder, Morten Østergaard, kan blive en risikabel affære.

I Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige ser man med dyb mistro på samarbejdet mellem Ellemann og Østergaard, og i det hele taget er afstanden mellem partierne i blå blok foruroligende stor.

I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at Kristian Thuelsen Dahl og Pernille Vermund har seriøse overvejelser om at pege på den konservative leder, Søren Pape Poulsen, som deres foretrukne statsministerkandidat. I stedet for Ellemann.

Når Jakob Ellemann-Jensen læser tallene i den nye Gallup-måling, kan han trøste sig med, at Helle Thorning-Schmidt rent faktisk blev statsminister. Men han gør klogt i at huske, at hun netop ikke formåede at bane vejen til Statsministeriet selv. Hun blev først hjulpet og støttet af SFs daværende formand, Villy Søvndal, som satsede hele butikken på at indgå i en alliance med S. Dernæst var det fremgangen for de Radikale og Enhedslisten, som på valgaftenen i 2011 lige akkurat udløste et flertal for rød blok. Sandheden er, at Thorning var tæt på at tabe, og hun fik også blot en enkelt periode i Statsministeriet.

Den hårde kendsgerning for Ellemann er, at han i dag bedømmes hårdere, end Thorning blev i 2007. Han har af samme grund kolossalt meget at indhente, hvis han skal udfordre og vinde over Mette Frederiksen ved næste valg.

Det ligner et langt maraton – med indlagte hækkeløb – som V-formanden skal igennem.