Ellemann så sin nye rival på tv, og en vis tilfredshed bredte sig

I dag mødes Venstres store folketingsgruppe med ægtefæller og børn på Marienlyst i Helsingør. Det er formentlig sidste gang i mange år, at de er så mange. Men selvom Venstre står til næsten en halvering og er presset fra mange sider, så er der også en vis optimisme og tilfredshed. Blandt andet over alle dem, der ikke er fulgt med Løkke og Støjberg ud af partiet.

Jakob Ellemann-Jensen er pludselig manden i midten af de tre kandidater til statsministerposten. Søren Bidstrup (arkiv)

I Venstre fulgte de mere end almindeligt interesseret med, da den konservative leder, Søren Pape Poulsen, onsdag på tv fremlagde sit partis økonomiske valgplan.

Og det var ikke uden en vis tilfredshed. I Venstres top kunne de lide det, de hørte.