Efter to et halvt år med Mette Frederiksen som statsminister er De Radikale godt på vej ud af den snærende spændetrøje, som hun udstyrede partiet med ved valget i 2019.
Den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, vil være kongemager i dansk politik. Og det kan blive alvorligt for den socialdemokratiske regering. Truslerne om De Radikales blokskifte, der længe har været opfattet som teatertorden og trang til opmærksomhed, er af mange årsager i dag blevet langt mere realistiske.