Mange borgerlige vælgere har længe ventet på at høre nyt fra Jakob Ellemann-Jensen (V). Hvad vil han? Hvad er de vigtigste udfordringer, der skal adresseres? Hvilken vej skal Danmark, hvis han en dag står i spidsen for nationen i stedet for statsminister Mette Frederiksen (S)?

At mange har ventet, ved Ellemann godt. I de seneste døgn har han været hovedperson i et videoklip, hvor han erkender, at folk skal have klare svar på, hvad han står for, og hvad de kan forvente af en regering med Venstre i spidsen. Videoen har været udformet som en appetitvækker til den digitale landsmødetale, han holder lørdag formiddag i Roskilde, og som skal rumme flere af svarene.

Partiets normale landsmøde – der år efter år trækker tillidsfolk til fra hele landet – er for længst blevet aflyst på grund af coronarestriktionerne. Men Ellemann vil holde en digital tale, der vil blive transmitteret af Venstre på Facebook og af TV-stationerne. Derudover skyder partiet en landsdækkende kampagne i gang i weekenden.

Kampagnen skal genskabe opmærksomheden om Ellemann som V-formand og borgerlig statsministerkandidat. Og så skal den trække linjerne op inden for de politiske områder, som han vil prioritere højt.

Angreb på Mette F.

En del af talen vil selvsagt forme sig som et angreb på Mette Frederiksen og regeringen, der er kommet ud i en dyb krise på grund af aflivningen af millioner af mink og de facto-udslettelsen af hele den hjemlige minkbranche. Ikke blot i Venstre – men i samtlige partier – er man rystet over, at regeringen fastslog, at alle mink skulle aflives af hensyn til folkesundheden – men uden at have lovgrundlaget på plads.

Den enorme fejl har fået tilliden til regeringen til at dykke på Christiansborg og i befolkningen. En ny måling viser, at danskernes tiltro til regeringens coronastrategi er faldet til det laveste niveau, siden målingerne blev indledt i maj. Og et godt gæt er, at samme trend om kort tid vil manifestere sig i meningsmålingerne.

Alt dette vil Jakob Ellemann-Jensen bruge som afsæt til at kritisere regeringen. Han vil anklage Mette Frederiksen for at have truffet ekstremt vidtrækkende beslutninger uden at have den nødvendige lovhjemmel. Han vil også gentage sin kritik af, at regeringen for ofte har håndteret coronakrisen uden at inddrage de øvrige partier, herunder Venstre. Kritikken er som sagt ikke ny, og hidtil har befolkningen ikke lyttet ret meget til Ellemann, men har derimod valgt at støtte statsministeren.

Minkskandalen kan imidlertid føre til et opbrud i dette mønster, og flere vælgere end normalt vil derfor lytte til Ellemanns bandbulle.

Flere barrierer

Når det er sagt, er Venstre-toppen klar over, at Ellemann ikke kan klare sig med en ensidig kritik af regeringen. Internt er det erkendt, at det er på høje tid, at danskerne får et klart billede af, hvad Venstre vil. I kredsen omkring Ellemann kalder man vælgernes utålmodighed for forståelig. Men samtidig argumenterer man for, at Ellemann som ny leder blev konfronteret med bundne opgaver, der skulle løses først.

Først blev han nødt til at genindføre orden i et parti, som var i splid med sig selv. Dernæst gjorde coronakrisen det svært – ikke kun for Venstre, men for alle partier – at tilkæmpe sig plads i medierne og i vælgernes bevidsthed. Krisen placerede Mette Frederiksen som det absolutte omdrejningspunkt i dansk politik og reducerede de øvrige partiledere til statister.

Ellemann skal præsenteres – eller relanceres – som leder og statsministerkandidat.

Først ved starten af den nye folketingssamling i oktober var der plads til, at Ellemann i større skala kunne begynde at rulle sin politik ud. Men symptomatisk for udfordringerne i hans første år som leder blev han sendt i gulvet af en diskusprolaps, der krævede en operation.

Nu er han tilbage i kampform, og i sin digitale tale vil han angive kursen på flere områder. I udlændingepolitikken vil han skærpe kravet om at smide de udlændinge ud, som ikke vil Danmark. »I Danmark skal vi kun rumme de udlændinge, der også kan rumme Danmark,« lyder sloganet.

Han vil konkretisere Venstres linje i den grønne omstilling, og han vil understrege, at den grønne transformation skal ske økonomisk ansvarligt. Endelig vil han rette søgelyset mod den rigide og umenneskelige behandling, som TV-programmer har afsløret i ældreplejen. Efter Venstres opfattelse kalder disse svigt på en reform med krav om blandt andet bedre ledelse og friere valg for borgerne.

Forskel på at styre og lede

Efter lørdagens tale geares op for en kampagne, hvor Ellemann skal præsenteres – eller relanceres – som leder og statsministerkandidat. En central punchline handler om, at han ikke vil styre, men lede. »Der er forskel på at styre et land og lede et land,« hedder det. Ellemann vil fremhæve, at mennesker trives bedst med frihed under ansvar. Og ikke med stram styring, omklamring og en masse begrænsninger.

Denne slet skjulte kritik af Mette Frederiksens micromanagement har set med Venstres øjne fået ny relevans i minkskandalen, som for første gang tærer på den goodwill, som statsministeren har oparbejdet. Kampagnen skal også minde mange danskere om, at de så med velvilje og sympati på Ellemann, da han blev formand.

Dertil skal kampagnen genopfriske det faktum, at Ellemann repræsenterer en ny start efter en smertelig tid i Venstre, hvor Lars Løkke Rasmussen undlod at rydde op i den interne uenighed og skærpede konflikterne med de øvrige borgerlige partier med sit visionære, men totalt urealistiske ønske om at bygge bro over midten i dansk politik. Med sine solomeldinger, sine klummer i B.T., sin udgivelse af en selvbiografi og sin flirt med at stifte et nyt parti har Løkke mildt sagt ikke gjort meget for at give sin efterfølger ro.

Nu vil Jakob Ellemann-Jensen forsøge at overtage scenen selv og vinde danskerne tilbage til Venstre – hvilket det hidtil har knebet med. Siden valget i 2019 har partiet tabt terræn, og i Berlingskes nye Kantar Gallup-måling står V kun til at få 18,4 procent af stemmerne, ligesom V står i stampe sammenlignet med de Konservative og Nye Borgerlige, der er på fremmarch. Dog kan Ellemann glæde sig over, at afstanden mellem rød og blå blok skrumper, og det er en afgørende forudsætning for et magtskifte.

I lang tid har de røde været så langt foran, at det har set håbløst ud for blå blok at indhente det tabte. Nu er Ellemann og de øvrige blå ledere begyndt at tro på, at det måske kan lade sig gøre.

Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator