Analyse: Folkeskolen står i problemer og mærkelige ord til halsen – og imens har ministeren nedsat et udvalg

Børne-og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er enig i al kritikken af skolen. Den er skæv, for akademisk, drengene falder fra, for få gider at være lærere og en betragtelig del af afgangseleverne har ikke kvalifikationer i dansk og matematik til at klare en ungdomsuddannelse. Alligevel mener ministeren, at folkeskolen har brug for ro.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har nedsat partnerskabet »Sammen om Skolen«, som blandt andet vil etablere et nyt evalueringssystem for skolen. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den danske folkeskole er fuld af ord. I hvert fald hvis man lytter til alle dem, der blander sig i debatten.

Begreber som inklusion, læringsparathed, relationsarbejde, evalueringskultur og sågar fagfaglighed er i den milde ende. Prøv for en stund at dykke ned i debatten om folkeskolen. Det er et rædselskabinet af konstruerede akademikerord, som ikke eksisterer andre steder samfundet. Og årsagen er, at der i dag er så mange instanser involveret i at styre den overadministrerede skole i Danmark, at man har været nødt til hele tiden at opfinde ord. Definition er magt.