Nu starter regnskabssæsonen: Her er C25-virksomhedernes forventninger

Så går det løs: I de kommende uger sætter landets børsnoterede virksomheder tal og ord på det seneste regnskabsår. Her er det samlede overblik over C25-virksomhedernes forventninger forud for regnskabssæsonen.

Den danske regnskabssæson starter ved udgangen af januar. /Brendan McDermid/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter offentliggørelsen af ISS' seneste regnskab blev der barberet milliarder af virksomhedens markedsværdi. På én dag faldt ISS-aktien med 20,1 pct.

Når børsnoterede virksomheder offentliggør regnskaber, falder aktiemarkedets dom ofte hårdt og kontant. To selskaber er tyvstartet, mens resten af regnskaberne står og stamper utålmodigt i startboksene. Berlingske har samlet et overblik over C25-virksomhedernes forventninger.