Vi taber på gyngerne og smider resten væk på karusellerne. Omskrivningen af en gammel revysang passer godt på de finansielle markeder i USA, når det gælder udbyttet af oktober.
Oktober byder på den usædvanlige situation, at aktierne er faldet, og renterne samtidig er steget. Det betyder, at kurserne på obligationer også er faldet i kurs. Investorerne har derfor tabt på både aktier og obligationer og har måtte søge ly ved at holde på kontanterne – selv om tabet på obligationerne har været begrænset.
Samlet set har det gjort, at kontanter har været kongen på de finansielle markeder i USA i de seneste uger.
»Renterne er steget, og samtidig er aktierne faldet over hele linjen. Det gør, at kontanterne er dem, som har klaret sig bedst,« konstaterer chefstrateg Tine Choi Danielsen, Danske Bank.
»Jeg ved godt, at man får nulrente, hvis man har indestående i Danmark, men der er nogle steder, hvor man får rente, hvis man binder pengene,« siger hun.
Det er nye tider
En simpel sammehæng er ofte, at når aktier stiger, stiger renterne også. Det skyldes, at stigende aktiekurser er udtryk for, at det går bedre i økonomien, og det får renterne til at kravle i vejret.
En simpel sammenhæng er ligeledes, at når aktierne falder, falder renterne også, fordi det bliver mere attraktivt at investere i obligationerne.
Men i oktober har de sammenhænge været sat ud af kraft. De amerikanske aktier målt på S&P-indekset tabt otte pct. svarende til et samlet tab på næsten 6.000 mia. dollar – knap 40.000 mia. kr. På samme tid er renten på den ti-årige amerikanske statsobligation steget. Den begyndte måneden på 3,08 pct., steg siden til 3,23 pct. og lå onsdag på 3,14 pct. Det er ingen stor stigning, men alligevel et tab for investorerne.
Perioden med historiens mest lempelige pengepolitik er slut. Det er ved at gå op for os allesammen.Tine Choi Danielsen, chefstrateg, Danske Bank
Ifølge Danske Bank er det anden gang i år, at vi får en måned, der er endt med tab på både aktier og obligationer. Det skete også i februar. Det er lidt usædvanligt, fordi det normalt kun sker en måned hvert år, at der kommer minus på både aktier og obligationer.
Chefstrateg Tine Choi Danielsen fremhæver, at den lidt usædvanlige situation på de finansielle markeder i den senere tid skyldes, at investorerne skal vænne sig til, at pengepolitikken i USA er på vej tilbage til normalen med stigende renter til følge. Det er sket efter en lang række år med rekordlav rente og finansielle markeder, som er blevet oversvømmet med kontanter, da den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), har købt massivt op af obligationer.
Både den uhyre lave rente og de massive opkøb af obligationer er sket for at få presset den amerikanske inflation op.
»Perioden med historiens mest lempelige pengepolitik er slut. Det er ved at gå op for os allesammen. I de sidste ti år har vi været vant til, at renterne kun kunne gå en vej, og det var ned,« siger Tine Choi Danielsen.
»Nu er det slået fast med syvtommersøm, at renten skal op i USA. Det er en ny situation, hvor investorerne lige skal finde et nyt fodfæste. Vi er inde i et opsving, men der er ingen tvivl om, at væksten har toppet og vi skal ned på et lavere niveau, men det betyder ikke, at vi kommer ind i en recession,« siger hun.
Meget agressive handler
Chefstrateg i Carnegie Investment Bank Henrik Drusebjerg er helt enig i, at den bagvedliggende udvikling på de finansielle markeder er sat i gang, fordi Fed strammer pengepoltikken. Men Henrik Drusebjerg mener, at den senere tids kursfald på de amerikanske aktiemarkeder har en meget mere teknisk forklaring.
Mange investorer har haft en meget aggressiv handelsstrategi, hvor de har jagtet nogle meget små gevinster ved nogle meget hurtige handler. Det er ofte sket for lånte penge. Det kalder man at geare investeringerne.
»Det, som sker, er, at chefen for Fed holder en tale, hvor han beskriver styrken i den amerikanske økonomi ret klart. Det fik renterne til at stige. Alene på grund af den tale steg renten fra 2,8 pct. til 3,2 pct. Det gør, at dem, som har haft nogle utrakorte handelsstrategier og har gjort det for lånte penge, er blevet bange og har solgt ud af aktierne for at dække lånene,« siger Henrik Drusebjerg.
Han fremhæver, at når vi ser, at aktierne falder og renterne stiger, er det samme kursbevægelse, som man oplever, når der er stagflation. Det vil sige den ubehagelige situation, at inflationen stiger, og væksten går i stå.
Henrik Drusebjerg understreger, at han ikke mener, at det er det, som er sket i oktober, selv om det er samme bevægelse i aktier og obligationer.
