Middagsaktier: Novo trækker danske aktier højere inden jobrapport

(ARKIV) Novo Nordisk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

De finansielle markeder er fredag ved middagstid afventende, hvor medvind til Novo Nordisk er med til at trække de danske aktier højere end resten af Europa, da selskabet vægter tungt i det danske eliteindeks.

Selskab Kurs Ændr. %

Markedet venter på den amerikanske jobrapport for september, der præsenteres klokken 14.30 dansk tid, og frem mod offentliggørelsen stiger det danske eliteindeks 1 pct. til 111,93.

Det er noget mere end i resten af Europa, hvor udsvingene er mere begrænsede, og det kan til dels tilskrives Novo-aktien, der stiger 1,3 pct. til 346 kr., vurderer Mads Zink.

»De amerikanske aktier havde det lidt bedre i går, hvor renterne begyndte at falde, hvilket var godt for aktiemarkedet - på nær for bankerne.«

»I Europa har bankerne det også dårligt, og de vægter tungere ude i Europa end i Danmark. Derudover stiger Novo, som vægter tungt i det danske indeks,« lyder det fra chefhandleren som forklaring på den danske stigning.

Novo-aktien nyder formentlig godt at, at Credit Suisse har hævet kursmålet for aktien til 390 kr. fra 360 kr.

I bunden af det danske eliteindeks ligger Danske Bank og Jyske Bank. Aktien i Danmarks største bank falder 0,5 pct. til 91,66 kr., mens Jyske Bank-aktien falder 0,3 pct. til 209,70 kr.

Selskab Kurs Ændr. %

Jobrapport kan sætte retningen

Klokken 14.30 dansk tid præsenteres den amerikanske jobrapport for september, og den kan ifølge Mads Zink, chefhandler hos Danske Bank, diktere dagens facit for aktiemarkedet.

Fredagens jobrapport fra USA ventes ifølge Bloomberg News at vise en jobskabelse uden for landbruget på 145.000 og en uændret arbejdsløshed på 3,7 pct.

Senere - kl. 20.00 - holder chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, i øvrigt en tale ved en begivenhed i Washington.

Ringkjøbing Landbobank til vejrs efter opjustering

Selskab Kurs Ændr. %

Credit Suisse har også kigget på Lundbeck, hvor kursmålet omvendt er blevet sænket til 225 kr. fra 235 kr. Aktien stiger dog 0,5 pct. fredag til 219,50 kr.

Selskab Kurs Ændr. %

Blandt de danske sidepapirer er der fredag fokus på Ringkjøbing Landbobank, der torsdag efter markedets lukning løftede sine forventninger til årets resultat.

Det har fået Danske Markets til at løfte sin anbefaling af aktien til »køb« fra »hold«, mens der lægges 20 kr. til kursmålet, så det nu er på 480 kr. Aktien stiger fredag 7,8 pct. til 447,50 kr.

Bang & Olufsen-aktien blev torsdag sendt ned med 1,4 pct. oven på et skuffende regnskab, og fredag falder aktien yderligere 6,1 pct. til 35,74 kr. Efter regnskabet har ABG Sundal Collier sænket sit kursmål for aktien til 35 kr. fra 37 kr.

Også Tryg har fået analytikernyt fredag, da finanshuset Keefe, Bruyette og Woods har løftet kursmålet for forsikringskoncernen til 160 kr. fra 150 kr. Anbefalingen af aktien, der fredag stiger 1,1 pct. til 193,10 kr., er stadig »underperform«.

/ritzau/FINANS