Klumme: Hvad er op og ned på aktiemarkedet efter fornyet turbulens?

Der har været totalforvirring på aktiemarkederne i denne uge drevet af Donald Trumps luner. Mandag var et blodbad, men siden er det gået fremad. Aktiestrateger satser stadig på handelsaftale mellem USA og Kina, men ingen tør spå om timingen.

Puha. Det kan godt være lidt svært at finde ud, hvad markedet laver i øjeblikket. Foto: Brendan McDermid/Reuters//Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Man skulle være mere end almindeligt årvågen for at kunne følge med i finansmarkedets krumspring i denne uge.

Først var det panik og tumult, der dominerede humøret i mandags, hvor de store indeks havde deres værste dag siden begyndelsen af januar. Derefter brugte aktiemarkederne de næste par dage på at indhente det tabte, og på ugentlig basis har vi stort set ikke flyttet os.

Rutsjebaneturen kommer selvfølgelig, fordi investorerne stakåndet forsøger at følge med i Donald Trumps handelskrig med Kina. Den amerikanske præsident har på den ene side lagt en hård linje over for Beijing, på den anden side siger han, at han tror på, at en handelsaftale er realistisk.

Det gør det svært for aktiemarkedet at finde ud af, hvilket ben det skal stå på. På den ene side vil en langtrukken konflikt (der allerede har varet over et år) være en trussel mod verdensøkonomien, og de seneste kinesiske nøgletal fra denne uge viser, at den allerede har dæmpet væksten i Kina. Det er dårligt for aktier, og derfor sælger investorerne ud, når Trump rasler med sablen.

På den anden side vil man heller ikke misse det næste store aktieopsving, hvis/når Trump og kineserne når til enighed. Det er umuligt at forudsige hans næste træk, så investorerne har ingen drejebog at klamre sig til. De fleste strateger, jeg taler med, er dog temmeligt sikre på, at der kommer en aftale på et tidspunkt i 2019. Begge sider har simpelthen for meget at miste til for evigt at sætte hårdt mod hårdt, og derfor skal handelskrigen ikke være en årsag til at sælge alle sine aktier. Vores økonomiredaktør Ulrik Bie er dog langt mere skeptisk. Læs: Tid til at tænke det utænkelige i handelskrigen

Ifølge Bank of Americas månedlige undersøgelse af globale porteføljeforvaltere har investorerne da heller ikke positioneret sig i forhold til »no deal«. Det viser sig ved, at meget få er forberedte på lavere renter, som vil være den naturlige konsekvens af et fuldstændigt sammenbrud i handelsforhandlingerne. Undersøgelsen viser også, at investorerne ganske vist ser handelskrigen som den største risiko lige nu, men slet ikke på samme niveau som sidste sommer.

Andre bekymringer

Der er nemlig andre ting, der ligger og ulmer i baggrunden. Der er tiltagende usikkerhed om økonomisk vækst, og hældningen på rentekurven i USA er i løbet af ugen igen blevet negativ - det har historisk været et pålideligt recessionssignal.

De globale industri-indikatorer peger også nedad, og kinesisk økonomi - verdens motor - er trods Beijings vedholdende indsats på vej ned i gear. Ikke med alarmerende tempo, men det er nok til at kaste skygger over aktiemarkedet.

Det kan også forklare, hvorfor tyske bilaktier ikke steg mere end et par procent, da Trump i onsdags udskød planer om straftold på europæiske og japanske biler. Europa bliver ramt af kastevinde fra både øst og vest, og selv uden højere amerikanske toldsatser bliver kontinentets aktier ramt af potentielt lavere vækst i Kina og USA.

Hvordan Europa har klaret sig igennem den seneste turbulens, får vi delvist svar på i næste uge, når de såkaldte PMI-tal bliver offentliggjort. Det er nogle af de første nøgletal for maj, så de kan give et tidligt praj om, hvordan handelskrigen har påvirket virksomhederne. Det er noget, aktiemarkedet ofte rykker på.

Men der er også positive elementer at fokusere på. Regnskabssæsonen er ved at være afsluttet, og den har været bedre end ventet. I USA var bekymringen ellers tidligere på året, at faldende indtjening i første kvartal ville udløse en ny nedtur, fordi aktier simpelthen blev for dyre målt på det såkaldte price-earnings, eller P/E ratio.

Men bekymringen var uden grund. I gennemsnit er indtjeningen for S&P 500 virksomheder steget næsten to pct., og selv om det er markant lavere end i foregående kvartaler, har investorer og analytikere kunnet ånde lettede op. Også i Danmark har bundlinjerne været bedre end ventet, hvorimod omsætningen har været skuffende. I næste uge får vi nogle af de sidste C25-regnskaber, når Mærsk og Simcorp aflægger kvartalsrapporter.

Tre ting jeg snakkede med mine aktiekilder om i denne uge:

Vil du have ti pct. afkast? Kig mod Indien og fjernøsten
De stærke aktieår i Europa og USA er ved at være bag os. De næste ti år er det vækstlandene - og især Asien - der kommer til at drive de store afkast, siger Gavin Ralston, chef for institutionelle investorer hos det britiske finanshus Schroders. Han forklarer, at den økonomiske vækst i Asien vil være andre langt overlegen i det kommende årti. Derfor bør de såkaldte emerging markets være en fast del af enhver investors portefølje. Særligt Indien viser store fremskridt og vil vokse hurtigere end Kina. Ralston forventer, at aktier i vækstlandene kan stige ti pct. om året de næste ti år, hvorimod Europa og USA formentlig kun vil give gevinster på cirka fem pct.

Bitcoin eksploderer og stiger 2.000 dollar på en uge
Den populære kryptovaluta bitcoin er den seneste uge rykket fra 6.000 dollar til 8.000 dollar - en stigning på 33 pct. Opturen er kommet, fordi den kinesiske valuta yuan har fået klø som resultat af opblussen i handelskrigen, og det har fået asiatiske investorer til at søge ly i bitcoin. Men den kinesiske centralbank er ikke glad for en alt for svækket valuta. Derfor har de interveneret i markedet for at skabe en bund. Det vil kunne lægge en dæmper på bitcoins himmelflugt, siger valutastrateg i Nordea Andreas Steno Larsen.

S&P 500 står over for ti pct. fald inden nytår
Den schweiziske storbank UBS forudser, at det toneangivende amerikanske S&P 500 indeks vil falde til 2.550 inden udgangen af 2019 -  et cirka ti procents dyk fra det nuværende niveau. Den dystre prognose har intet med handelskrigen at gøre, men har afsæt i forventningen om, at den amerikanske økonomi er ved at tabe pusten, og markedet ikke er klar til det. UBS strategerne forklarer, at det tager cirka 18 måneder, før nøgletal og finansmarkederne korrekt afspejler rentestigningerne fra den amerikanske centralbank. Det kan hive aktier ned sidst på året. Centralbanken hævede renten fire gange i 2018, men har siden signaleret, at den er på pause.