Investorer holder vejret: Fem regnskaber kan kortslutte den amerikanske aktieoptur

Det amerikanske aktiemarked er steget kraftigt de seneste fire måneder og er nu næsten tilbage på samme niveau, som før coronakrisen ramte. En håndfuld regnskaber blive afgørende for, om aktieopturen kan fortsætte.

Regnskaberne fra en stribe amerikanske IT-giganter kan blive afgørende for, om den amerikanske aktieoptur fortsætter i de kommende uger. Damien Meyer/AFP/Ritxau Scanpix

Det amerikanske aktiemarked har været på en bemærkelsesværdig rutsjebanetur i år. Efter en god start på året sendte coronavirussen aktiemarkedet på en brat nedtur i februar, men allerede i slutningen af marts vendte stemningen, og godt hjulpet på vej af gigantiske hjælpepakker og pengepolitiske lempelser er det brede S&P 500-indeks siden da steget med 45 procent.

Nu kan regnskaberne fra en håndfuld teknologigiganter blive afgørende for, om aktieopturen fortsætter i de kommende uger.